Bananmuffins ( Morten Heiberg, Fristelser, Politikkens forlag )

Muffins.... uhmmm bare ordet, det klinger godt, og så dufter det så herligt i hele huset, når der bliver bagt.  Jeg har lavet disse muffins utallige gange og bliver aldrig træt af dem - de er fyldige, tunge og smagen er uhmmm rigtig god.

Her er alle ingredienserne til bananmuffins....


Alle ingredienserne er nu blandet og klar til, at kommes i muffinsformene....


Festligt med lidt kulør på den fine muffins, som nu kun mangler, at blive bagt....



Så er skovturskurven pakket, med friskbagte bananmuffins.... uhmmm....

Bananmuffins -  ( Morten Heiberg, Fristelser, Politikkens forlag )
ca. 15 stk - ( jeg fik ca. 25 stk i almindelige forme )

5 modne skrællede bananer
400 g sukker ( jeg brugte 300 g sukker )
3 æg
600 g hvedemel
1 ½ dl solsikkeolie ( jeg brugte 1½ dl cremefraiche 9% )
1 tsk. groft salt
½ stang god vanille ( jeg brugte 1 stang vanille )
150 g tørret kokos
200 g lys chokolade ( jeg brugte 100 g mørk chokolade )
2 spsk. bagepulver
Jeg tilsatte også en god håndfuld, hakkede valnødder - uhmmm det er så lækkert, hvis man bryder sig om det.

- Varm ovnen op til 190 grader. Mos bananerne med en gaffel og bland dem i en røremaskine med alle ingredienserne, på nær chokolade og bagepulver. Hak chokoladen mellemgroft og kom den i sammen med bagepulveret. Vend dejen sammen og fordel den i muffinsforme. Jeg fyldte formene ½ op. Bag dem midt i ovnen i ca. 22-25 mnutter. Lad dem køle af i formene på en rist, før de serveres.
Da jeg havde 2 plader i ovnen, satte jeg den på 170 grader varmluft i 20 minutter - de kunne nok have nøjedes med 18, men de blev ikke for mørke og fik en let sprød skorpe uhmmm....

Når dejen røres sammen, tænker du nok: den er da alt for tør... Og det synes jeg også hvergang, men dejen er meget klæg og den skal nok blive jævn og ens, så fortvivl ikke, bare rør videre.

Jeg sparer på sukkeret, da de efter min smag, bliver søde nok, når chokoladen kommer i. Det er, som regel mørk chokolade jeg bruger, da jeg synes det giver en rigtig god og ikke for sød smag. Fedtstoffet udskifter jeg sommetider, med cremefraiche 9% - for at spare på fedtet - bagværket bliver lidt gummiagtigt, men smagen fejler ikke noget, så det er jo en smagssag.
Det skal lige siges, at det også ofte, er for at finde ud af, om bagværket kan ''tåle'', at fedtstoffet udelades, at det bliver erstattet - så det er bare en prøve.

Kommentarer

  1. Uhmmm, de ser lækre ud, det er alt for længe siden jeg har lavet noget med banan. Jeg skærer konsekvent i sukkeret i opskrifter og hvis der også skal chokolade i, så skærer jeg endnu mere :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,
    Tak for det, de smagte også rigtig godt, selvom sukkermængden, var reduceret - der kunne sagtens reduceres endnu mere, hvis man synes uden at det går ud over smagen.

    Knus Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar