Hjemmelavet urtesalt min version

Igen viste vejret sig ikke fra den mest yndefulde side idag, men der kom dog et par solstrejf gennem runden og det gav mig lyst til, at komme i haven og rydde op i bedene,  men så kom jeg lige på en anden idé og se, så gik det meget bedre - og jeg pakkede lille manden i barnevognen, det var tid til hans formiddagslur, og så smuttede vi i Netto for, at handle ind til hjemmelavet urtesalt.
Krydderurterne blev valgt, efter hvad jeg kan lide og kiggede derpå efter fremgangsmåder, men de spænder fra, at saltet skal tørre i solen, hvilket pga vejret ikke var en god idé og til, at saltet skal tørre på bordet. Synes ikke rigtigt, at jeg kunne finde noget med en fremgangsmåde, som jeg forstod - måske har jeg ikke kigget længe nok.
Efter alle billederne, kommer min version af hjemmelavet urtesalt.


De 3 slags krydderurter jeg valgte....



Så er de klar til, at blive finthakket med stavblenderen....


Den ellers store mængde, er blevet reduceret rimelig kraftigt....



Det grove salt tilsættes....



Så er det blevet blendet igen....



Urtesaltet er spredt på bagepapir og klar til, at komme i ovnen....



Urtesaltet er tørret og færdigt....



Pakket og klar til brug....



Med indholdsfortegnelse og dato....

Hjemmelavet urtesalt min version

2 potter frisk dild
1 potte frisk persille
1 potte frisk purløg
200 g groft salt

- Krydderurterne klippes af, så langt nede, at man får al det gode med, skylles og tørres. Blendes godt og saltet tilsættes - der blendes igen, så det hele blandes godt. Når det er blandet og saltet stadig er helt, spredes blandingen, med fingrene, jævnt ud på en bageplade med bagepapir. Tørretiden er i alt 1 time, afhængig af hvor våd blandingen er.
Ovnen varmes op til 150 grader og når urtesaltet sættes i den varme ovn, sænkes temperaturen straks til 75 grader. De først 45 minutter saltet tørrer, vendes der i blandingen hvert 10. minut, så det ikke ''brænder'' på. De sidste ca. 15 minutter - igen varierer det efter hvor våd blandingen er, så vær opmærksom på dette - skrues temperaturen op til 100 grader og tørrer færdigt.
Tages ud af ovnen og afkøles helt, før det kommes på rene glas.

Smagen er ikke så kraftig af urter, men det kan være, den kommer mere frem, når blandingen har stået lidt - men duften er rigtig dejlig....

Velbekomme....

Kommentarer

  1. Urtesalt, er så lækkert og så nem at lave :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,

    Ja du har ret, og det er ikke sidste gang, jeg skal prøve, at lave det - og med mange forskellige ingredienser - spændende.

    Knus Rikke

    SvarSlet
  3. Ej, hvor er det bare lækkert. Det MÅ jeg prøve! :-) /NamNam

    SvarSlet
  4. Hejsa NamNam,

    Det dufter bare så rigtig godt uhmmm, og det smager også godt, selvom krydderurtesmagen ikke er så fremtrædende, så kan man godt smage, at det ikke udelukkende er salt man kommer på maden, når man bruger det. Ja det er rigtig lækkert :D

    Knus Rikke

    SvarSlet
  5. Det var også min første tanke, da jeg så opskriften - salt er jo ikke ligefrem sundt, og når man nu (som jeg) er lidt afhængig af at salte maden, jamen så kan man jo ligeså godt bruge kryddersalt. Så er der jo mindre salt på maden, erstattet af lækre krydderurter. Det er slet ikke tosset! :-) Så er det ydermere lidt hyggeligt med hjemmelavet salt på små fine glas ;-)

    SvarSlet
  6. Ja du har ret, erstatte det ekstra salt af urter uhmmm - og ja det ser fint ud i de små glas. Der er bare noget over det, at lave ting selv ikke, sådan har jeg det.

    Knus Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar