søndag den 15. maj 2011

Køkkenhygge på en lidt grå og regnfuld dag....

Hvad byder en lidt grå og regnfuld dag på.... andet end at hygge i køkkenet, med lidt bagværk og marmelade. Har fået en skøn opskrift, på boller af en nabo, som jeg synes er rigtig dejlige - luftige, men alligevel faste, sådan som en bolle, af denne slags skal være.

 Her er alle ingredienserne til bollerne, en simpel opskrift, med stor effekt....



Så er det hele blevet blandet, og dejen er nu klar til, at hæve....



20 stk penslede boller - er klar til den forvarmede ovn....



Et skønt og velduftende resultat, som spreder sig i hele huset....


20 stk boller

75 g gær
75 g smeltet margarine
75 g sukker
3½ dl mælk
3/4 tsk salt
ca. 600 g mel
kardemomme efter smag

- Gæren udrøres i den lune mælk og smeltede margarine. Sukker og salt tilsættes, sammen med kardemomme ( jeg bruger rigelig kardemomme, elsker bare den smag ). Melet tilsættes og der røres godt rundt, til dejen er ens. Den er ret klistret, men det skal den være.
Dejen hæver i en tildækket skål i 10 minutter - bollerne formes - og de skal ikke være specielt store, da de hæver en del. Der bliver sagtens 20 boller af dejen, og de får en god størrelse, når de har hævet og er bagte.
Når bollerne er formet, så stilles de til hævning i 30 minutter. Derefter kan de evt pensles med æg. Forvarm ovnen til 200 grader og bollerne bages i 10 minutter. Er du i tvivl, om de har fået nok, så tag en bolle ud, vend bunden op og bank forsigtigt på den, og lyder den hul, så er den færdig. Afkøler på en bagerist.

Meeeen igen nybagte boller uden hjemmelavet marmelade.

Da vi allerede var løbet tør, for hjemmelavet marmelade, så var de nybagte boller en god anledning til, at få lavet mere af den.
Jeg indrømmer, at jeg brugte frosne blåbær og hindbær, til at fremstille marmeladen, men det gør den ikke ringere.


Uhmmm, de ser nu rigtig gode ud....



Så er bærrene blevet indhyllet i syltesukker og duften er så sød og uhmmmm....


Og mens bær og sukker koger i gryden,  gøres glassene klar - vaskes godt og koges af - skyller dem lige i en smule Atamon....


4½ marmeladeglas blev fyldte med den lækreste marmelade, og den tog ikke lang tid, at lave....

600 g blåbær frost
300 g hindbær frost
400 g Dansukker syltesukker

- Bær og sukker blandes og koges sammen. Kogeanvisning står på bagsiden af pakken med syltesukker. Jeg brugte en lav sukkermængde. Når det er kogt, i anviste minutter, alt efter hvilke bær du bruger, skummes det af, køler lidt og hældes på glas - og vupti, så er der hjemmelavet marmelade og denne kombination, af hindbær og blåbær, synes jeg klæder hinanden rigtig godt.

Fortsat god søndag....

2 kommentarer:

  1. Sikke produktiv du har været :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,

    Jo tak he he lige pludselig greb det om sig, som det noglegange gør, men det er også dejligt, så er der fyldt op i marmeladeskabet igen :D God aften

    Knus Rikke

    SvarSlet