Endelig endelig endelig.... så er der igen hul igennem til blogverdenen.
Jeg var et smut i Netto og så til min store glæde disse flasker.
Og jeg måtte straks sende et par flasker ned i indkøbskurven, for med mig hjem det skulle de. Det er lemonade i en fin flaske og en skøn skøn sommersmag. Flaskerne er fyldt med elegante små bobler og en naturlig frisk smag af lemon og lime ( den pinkfarvede ) og lemon ( den lyse ) - en let sødme, som giver en fin og raffineret oplevelse. Uhmmmm, nu må det gerne snart blive sommer.... Lorina står bag dette mesterværk.
I haven er der sandelig også sket lidt. Vi har fået en mexikansk pejs ud på terrassen, og det er simpelthen så hyggeligt. Der skal nok blive bagt snobrød, ristet pølser på pind og flere hyggelige oplevelser derude. Det glæder jeg mig til, men der går lidt tid, da den skal ''brændes af'' 10 gange, med små bål, inden den for alvor kan bruges, så det er vi i fuld gang med.
Synes den har en så fantastisk dejlig form.... ved ikke helt hvorfor, men hyggelig det er den.
Mystikken breder sig. Jeg har fået nogle frø, kan bare ikke huske fra hvem og heller ikke hvilke frø det egentlig er, men jeg fik taget et billede, inden de blev sået.
De er ret hårde, men med en fin brun farve og jeg tænkte, ok lad mig nu bare så dem, og se om der overhovedet bliver noget ud af dem. Har ikke før set frø, med den form, jeg har gået og været spændt rigtig længe. Satte endda en pose omkring hanken, på krukken, hvori de er sået, så jeg heletiden har vidst, hvor de er.
Så er der pludselig sket noget.... små fine, sarte, lysegrønne blade titter op over jorden.... så skulle der alligevel blive noget ud af de hårde frø - jeg venter igen spændt og skal nok skrive mere om, hvad det egentlig er, når de giver sig til kende....
Hindbærene kommer også fint, så mon ikke jeg kan få plukket en lille skål hindbær af egen avl denne sommer, det håber jeg. Kommer der mange, så kan jeg også fristes til, at lave en dejlig hindbærtærte uhmmm, den er så god.
Hortensiaen til venstre og de smukke spirende studenternellikker, til højre, er også på vej - det bliver så skønt. Holder så meget af Hortensia, studenternellikker, lavendel og solsikker.... mere sommer bliver det ikke - så smukke farver, former og dufte.
Jeg vil slutte dagens indlæg med lidt hygge til hjemmet eller køkkenet eller picnickurven eller et helt andet sted.
Var en tur i Søstrene Grene og fandt lidt hygge-snoller - søde melamin kopper, både almindelig størrelse og lidt mindre til lille manden. Nogle gode skåle, en lille øse og en lille grydeske.... det kan man altid bruge ( læs: jeg kan ). Og en dejlig indkøbspose, som er rigtig god til, at pakke ting i, når vi skal ud og sejle - men mere om det, når turen går ud på fjorden, til sommer og håber på et besøg til Hjarnø og måske Endelave, hvis ikke der er for mange bølger.
Rigtig god dag til dig....

Kommentarer
Send en kommentar