Laks med porrer og gulerødder

Er der noget bedre end laks.... jeg mener på alle måder, er laks jo bare så lækker en spise, at man burde have det hver dag - på flere forskellige måder selvfølgelig, og en af de måder vi ofte får laks på, her i huset, skriver jeg opskriften på, efter alle billederne.


Her er alle ingredienserne til retten....



Laks og grønt i en skøn forening....




Snart klar til, at komme i ovnen....



Krydret og så en tur i ovnen....



Færdig og klar til servering....



Dagens ret....

2 personer

Laks med porrer og gulerødder

4 frosne laksestykker
3 store porrer
4-5 gulerødder
2 flasker Milda Cremefine 7%
salt, peber
½ terning oksebouillon

asparges fra dåse
citronbåde

-De frosne laksestykker lægges i et ovnfastfad. Gulerødder skrælles og skæres i skiver. Porrerne skæres i skiver, lægges i et dørslag og skylles grundigt under rindende vand - ringene må gerne skilles ad. Okseterningen knuses og smuldres i fadet - for nemmere, at blive opløst. Gulerødder og porrer kommes ved laksen i fadet, der krydres med salt og peber. Tilsæt Cremefine 7% - og fyld flaskerne ½ op med vand, ryst og kom vandet ved. Fadet sættes i en opvarmet ovn på 220 grader i ca 1 time - væsken skal være reduceret lidt og overfladen have taget lidt farve - det kan variere alt efter ovnens varmefordeling. Ved servering, lægges de kolde asparges ovenpå og citronbådene lægges ved.

Istedet for, at ''skylle'' flaskerne med vand, kan der bruges hvidvin og mere hvidvin kan tilsættes - vores lille dreng skulle også have af maden, så derfor droppede vi hvidvinen. Okseterningen, brugte jeg for, at få mere kraft i saucen - det går fint til laksen. ¨Der kan snildt serveres kogte kartofler til retten. Hvis friske asparges tilberedes, kan de også bruges som pynt på den færdige ret.

Velbekomme....

Kommentarer