Sprøde knækbrød ( AMO den store bagebog 3 - året rundt )

I går bagte jeg knækbrød, og de blev bare rigtig gode, blev inspireret af NamNam - jeg har dog taget denne opskriften fra AMO den store bagebog 3 - året rundt - jeg har kun lavet en lille justering i mængden af mel, så jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter alle billederne.


Her er alle ingredienserne til de sprøde knækbrød....



Så er dejen blandet og æltet....



Delt i to lige store portioner....



Rullet så tyndt ud, som muligt....



Skåret i firkanter og klar til ovnen....



Så er de bagt færdige - sprøde og lækre....



Dette billede skulle bare med....uhmmm

Sprøde knækbrød ( AMO den store bagebog 3 - året rundt )

ca. 25 stk

300g hvedemel
1 1/4 dl olie
2 dl vand
50g havregryn
50g græskarkerner
50g hørfrø
50g solsikkekerner
50g sesamfrø
1 tsk bagepulver
1½ tsk salt

Jeg brugte ikke noget pynt, da jeg synes der var rigeligt, med frø i dejen ( ment positivt ), men knækbrødene kan pyntes med birkes,sesamfrø, solsikkefrø eller hørfrø.

-Bland alle ingredienserne og ælt dem sammen til en fast dej. Del dejen i to lige store stykker og rul ud så tyndt som muligt på et stykke bagepapir. Skær dejen ud i firkanter med en skarp kniv. Læg bagepapiret direkte over på bagepladen.

Pensl med vand og drys med pynt.

Bages ca 25 minutter i en 180 grader varm oven eller til de er gyldne - jeg brugte varmluft, da jeg havde to plader.

Velbekomme....

Kommentarer

  1. Jeg er helt solgt til hjemmebagte knækbrød :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,

    Det er også bare så lækkert og det mætter faktisk meget bedre,end det man køber :D

    Knus Rikke

    SvarSlet
  3. Jeg ELSKER det sidste billede! Hvor er de bare flotte! :-)

    SvarSlet
  4. Hejsa NamNam,

    Ja ikke - synes også selv, at billedet blev rigtig godt, må man ikke godt klappe sig selv bare lidt på skulderen ;-) Og tak for de søde ord :D

    Knus Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar