fredag den 1. juli 2011

Festkager - mit udstyr og tidsperspektiv

Det er simpelthen bare alt for lang tid siden, at jeg har brugt tid på bloggen - der har været så meget at se til i den sidste tid og de sidste par dage, så desværre er det bloggen, der må lide under dette. Jeg håber dog, lige så stille, at jeg kommer med igen og får opdateret bloggen lidt oftere.
Dette indlæg viser det udstyr jeg bruger og jeg vil sige, at jeg på ingen måde er professionel, og der er meget mere udstyr og ''fif-ting'', at købe end det jeg  har, så jeg er meget ''grøn'' på dette område, men hygger  mig med det og det skal være sjovt, at lave kager og jeg mener selv, at jeg bliver bedre for hver gang, så lidt lærer jeg jo. Billederne kommer med en beskrivelse, som følger efter billederne.


Allerførst min højt elskede Kitchen Aid, som gang på gang viser sin, store hjælp i køkkenet og hjælper mig gennem den ene opgave efter den anden, og som jeg står i stor gæld til - altså den er både købt og betalt - men gæld, i overført betydning....



Dejkrogen bruger jeg til, at ælte fondanten med, indtil jeg tager over og bruger mine hænder. Og den flade pisker, som jeg bruger til, at lave Royal Icing ( RI ) med....



Tyllerne og posen, som er ganske uundværlige i processen - tylle nr 9, som jeg bruger til, at ''dutte op'' med som en bort, på siderne af kagen og tylle nr 2, bruger jeg til, at skrive eller lave mønstre med og begge dele bliver lavet i Royal Icing....



Kagepladerne, til at sætte kage på, hvis kagen skal være i flere etager og pap-pindene, trykkes ned i den del af kagen, som kagepladen, skal placeres ovenpå, så kagen ikke går i stykker, når man skærer i den....



Flere forskellige pastafarver, som der ikke skal bruges ret meget af, da det er utrolig koncentreret....



Udstikkere, som kan bruges til, at pynte kagen med - der udstikkes i MMF....



En lille æske med metal bogstaver - de er gode nok, men svære at arbejde med synes jeg....



Så kom posten med pakke fra Holland....



Det er pakket godt og forsvarligt ind....



Det er hvad pakken indeholdt....



3 kageforme, de er noget mere professionelle end de hjemmelavede jeg plejer, at lave, selvom de fungere udemærket, så bliver det rart, at prøve de nye her....



Plader, så man kan lave træværk, den bageste, eller mursten, den forreste, så der kan komme lidt struktur på kagen, af den ene eller den anden slags. De lægges på MMF og der rulles forsigtigt en kagerulle over, indtil trykket fremkommer på MMF....



Udstikkere til blomster, det bliver spændende, at prøve dem, da de er lavet som et stempel, så MMF er lettere at trykke ud....



Et andet alfabet, som er i plastik og jeg tror, de er nemmere, at arbejde med og det bliver også spændende, at prøve....
Alt i alt en dejlig pakke, at modtage - nogle af tingene er købt hos denne netbutik og noget andet hos denne netbutik, resten kan jeg ikke huske hvor er købt, desværre.

Lidt om processen i, at lave kagen:
Hvis kagen skal være færdig og spises om lørdagen, så begynder jeg om onsdagen med de første forberedelser, så det er en proces, der løber over 3 dage, så der skal forberedes i god tid. Skal der laves større figurer, der skal tørre, skal de laves længere tid i forvejen.

1. dag. Lagkagebundene bages og fyldet laves.
2. dag. Fyldet gøres klar og lagkagen lægges sammen.
3. dag. Kagen tages ud af formen, smøres op og beklædes med MMF og pyntes færdigt.
4. dag. Kagen spises - kan også spises den dag, den pyntes, men den bliver god af, at stå.

Håber, det har været sjovt, at følge en kage, fra dej til fest - jeg synes det har været sjovt, at lægge en længere følgeton ud, og håber du er blevet lidt inspireret af det. Jeg synes det er sjovt, men som sagt på ingen måde professionel, men bliver dog bedre for hver gang. Jeg har lavet beskrivelserne, så godt jeg har kunnet og håber, de er til, at følge.

Rigtig god fornøjelse....

2 kommentarer:

  1. Kan kagen fryses? Altså uden pynt

    SvarSlet
  2. Hejsa Charlotte,

    Undskyld den lange ventetid - beklager meget - der har været knas med teknikken.... Kagen kan godt fryses, jeg ved ikke hvorlænge og har ikke prøvet det selv. Jeg har dog hørt fra andre, at kagen kan fryses og så ''beklædes'' og pyntes, når dener taget ud igen. Det ville jo lette processen en del, at fryse den ned til brug. God fornøjelse og held og lykke med det - giv evt et prej tilbage, hvordan det gik, det vil jeg gerne høre mere om.

    Hej fra Rikke

    SvarSlet