Krydrede banankager ( Krudtugler og kanelsnegle )

Endnu en hygge weekend, med hjemmebag - det er så skønt. Min lille dreng hjalp til, blandt andet med at slå æg ud og med hjælp gik det fint. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne.


Valnødder og rosiner ''gemt'' i cremefraiche....



Mel og de skønne, velduftende krydderier....



Dejen er færdigrørt....



Dejen fordelt i muffinsforme....



Nybagte og lækre....



Så  mangler der vist kun en kop te med mælk....

Krydrede banankager ( Krudtugler og kanelsnegle )

ca 12 stk ( jeg fik 17 stk )

3 store, godt modne bananer
2 æg
1 dl cremefraiche 6%
125g brun farin
125g hvidt sukker
125g smør, flydende
50g valnødder, grofthakkede ( kan udelades )
50g rosiner, grofthakkede ( kan udelades )
250g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt allehånde

- Tænd ovnen på 180 grader. Mos bananerne og mix dem godt med æggene - tilsæt cremefraiche og brun farin. Mix det hele godt sammen. Pisk sukkeret med smørret, så det er let og luftigt og vend de grofthakkede valnødder og rosiner i. Tilsæt sukker-smør-blandingen i bananblandingen og vend forsigtigt mel, bagepulver og krydderier i dejen. Fyld dejen i muffinsforme, jeg fyldte dem 2/3 dele op og satte dem midt i ovnen i ca 30 minutter. Kig til kagerne undervejs, og dæk evt med et stykke sølvpapir, hvis skorpen er ved at blive mørk. Lad kagerne køle helt af, inden de spises. Kagerne er meget holdbare og bliver kun bedre af, at blive bagt dagen inden, de skal spises.

Jeg lavede en simpel glasur, af flormelis og kakao og glaserede kager med. Der kan med fordel smeltes mørk chokolade over vandbad og bruges som glasur.

Husk også, at ikke alle ovne er ens, og derfor kan det være, du skal bage dine muffins i lidt kortere eller længere tid - så hold godt øje med dem.

Velbekomme....

Kommentarer