Romsnitter ( AMO - den store julebagebog )

Lige netop i aften, er brødrene Price på tv, denne gang med helt nye programmer, med skønne opskrifter og det er en fryd, både at se de lækre retter og høre deres kommentarer mellem hinanden - skønt..... husk rigeligt smør he he he. Bagefter er der Bonderøven - skønne tirsdag.
Jeg har, som så mange andre, fået fingrene i AMO´s den store julebagebog, og den er som de andre helt fantastisk og jeg glæder mig til, at komme rigtigt igang med, at bage nogle af opskrifterne. Jeg har allerede bladret og faldt for en småkage, som min far tit bagte, da jeg var mindre, husker det så tydeligt. Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne....


Så er der startet op....



Kokos skal der også til....



Dejen er trykket let og skal nu bage....



Skønne, let gyldne og duftende kagestænger....



På med romglasuren med rigtig rom....



Så er der serveret....

Romsnitter ( AMO - den store julebagebog )

ca. 40 stk.

125g hvedemel
125g smør
65g kokosmel
65g sukker
1/4 tsk. hjortetaksalt

Romglasur med rom:

100g florsukker
1 spsk. rom

- Sigt mel og hjortetaksalt sammen og smuldr fedtstoffet heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt det sammen til en dej.
Del den i 3 ( jeg delte den i 4 ) og rul dem ud i pølser på en bageplades længde. Tryk dem lidt med håndfladen.
Bag stængerne og overtræk dem med romglasur, mens de endnu er varme. Skær dem ud i 1½ cm brede snitter, jeg skar dem i ca 2 - 2½ cm bredde.

Bages i en 200 grader varm ovn ( varmluft 180 grader ) i 10 - 15 minutter. Kagerne skal være helt afkølede, før de læges i lufttætte kagedåser - de småkager jeg havde lavet, kom også i en kagedåse, bare ikke ret længe....

Velbekomme....

Kommentarer

  1. Jeg husker dem fra min mormor, som altid bagte dem, mums :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hejsa Birthe,

    Ja, de er lækre. For mig er det, har jeg fundet ud af, mad eller bagværk, der bringer minder tilbage, skønt :D

    Knus Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar