Hygge og pynt til Påsken

Selvom jeg har påsketing til at pynte op med også hjemmelavede, så er der bare noget helt særligt over de ting, som sit barn har været med til, at lave - det har bare en rigtig stor plads i hjemmet og i hjertet. Påsken skulle i år bære præg af barneliv i hjemmet. Jeg beskriver fremgangsmåden, efterhånden som billederne bliver vist....


Flamingoæg, str 8, med en lille metaldims, det kan være et stykke ståltråd, der er bøjet som et U, som bliver presset ned i toppen af ægget, så der kan kommes en snor i til ophæng....


En tallerken med vand, gipsgaze i rulle og en saks til, at klippe gipsgazen i passende stykker, som dyppes i vandet til det bliver blødt og til at forme, men pas på så det ikke bliver for vådt og blødt, men prøv dig frem det er ikke så svært.



Så er ægget beklædt, og metaldimsen er synlig, og nu skal ægget hænges til tørre, det tager ikke så lang tid.  Man kan køre fingren over gipsen, så neteffekten forsvinder eller man kan beholde så meget af neteffekten, som man synes er pænt. Jeg synes det ser rigtig flot ud, med lidt blandet struktur. Jeg har kun kommet et lag på af gipsgazen, og lavet lidt overlapninger, hvor stykkerne ikke kunne nå, men det giver bare en mere spændende effekt. Jeg synes det enkel lag giver det fineste resultat....



Æggene blev hængt til tørre, på en bøjle og papirklips, blev brugt som små kroge, som blev sat gennem metaldimsen i ægget....



Børnefingermaling i påskens farver, blev hældt op på en filmbeklædt tallerken og så skulle der fingermales æg - Mads-Emil synes ikke helt om at få maling på fingrene, men han fik da maling på alle æggene....



Det færdige resultat. Æggene er ikke helt dækket med maling, men det gør heller ikke noget, de er dekoreret præcis, som den lille kunstner nu synes var fint og det er jo bare så herligt at se, at han nød det.


Hængt op i troldegrenen i stuen, der pynter den fint hele påsken. Ægget er hængt op med en gul og lidt grov snor - det ligner farvet bast, som det man lavede bastskørter af til fastelavn, da jeg var lille....

Håber du blev inspireret til lidt hjemmelavet påskepynt....

God fornøjelse....

Kommentarer