Drømmekage fra Brovst - Arla

Hvad er din yndlingskage??  Min, eller skulle jeg skrive en af mine yndlingskager er uden tvivl Drømmekage fra Brovst, den er svampet, blød og sprød og lækker mums mums.... Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den efter billederne....


Æg og sukker....


Ikke kun mel, men også bagepulver og vanille....


Fyldet skal laves....


Fyldet skal nu på en næsten færdigbagt kage....


Så mangler kagen kun få  minutter i ovnen, med fyld på toppen....


Så er der kun at vente på, at den køler af....


Tro mig den smagte så godt så godt....


Drømmekage fra Brovst - Arla

4 æg
300g sukker
250g hvedemel
3 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
2 dl mælk
50g flydende smør

Fyld:

100g flydende smør
150g kokosmel
225g brun farin
½ dl mælk

-Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vanillesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen, drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør ( lillefinger varmt ) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en lille bradepande foret med bagepapir ( ca 20x30 cm ) og bag kagen midt i ovnen, ca 20 minutter ved 200 grader.

Fyld: Kom smør, kokosmel, farin og mælk i en tykbundet gryde/ kasserolle og bring det i kog under omrøring. Tag kagen ud og skru op for ovnen. Fordel fyldet på kagen og bag den færdig, stadig midt i ovnen, ved 225 grader i ca 5 minutter.

Tjek med en strikkepind eller andet, om kagen er gennembagt, inden fyldet fordeles på kagen. Ikke alle ovne bager ens, så bare for en sikkerhedsskyld, det ville være smadderærgeligt, at stå med en ikke færdigbagt kage.

Velbekomme....










Kommentarer