Nem rabarbertærte

Skt. Hans - det skulle holdes hos os, og jeg kunne da lige nå, at bage lidt lækkert til dessert/kaffe/til hygge senere på dagen, inden vi skulle til nabopigens 18 års fødselsdag. Travl, men absolut hyggelig dag. Jeg elsker jo bare marcipan, og derfor kunne denne tærte, ikke falde i bedre hænder end mine, da der skulle bages. Jeg skriver opskriften, efter alle billederne....



De første vinrabarber fra haven....



Reven marcipan....



Klar til pynt....



Fantastiske rabarer og skønne farver....



Pynt og drys på kagen....



Færdig og duftende....



Dejligt puslespil....



Uhmmmm....



Nem rabarbertærte - Odense Marcipan

Til 2 tærter i 23 cm springforme.

500g ren rå marcipan ( Odense )
400g sukker
5 æg
200g hvedemel
5 rabarber ( eller flere/færre efter smag )

Pynt: vanillesukker

- Marcipanen rives og blandes med sukker. Æg tilsættes lidt efter lidt. Når massen er rørt sammen tilsættes hvedemel. Fordel dejen i 2 springforme.
Bladene skæres fra rabarberne, der skylles rene og skæres i ½ - 1½ cm tykke skiver og lægges på dejen. Tilsidst drysses vanillesukker på tærterne inden de bages ved 180 grader i 40 minutter.

Jeg kan godt forestille mig kagen, serveret lun og med vanilleis til eller afkølet med enten flødeskum eller cremefraiche.
Det syrlige fra rabarberne klær den søde marcipan og den sprøde skorpe, fuldender denne skønne kage.
Den er nem og enkel, at lave og det bedste, udover smagen, er at der i denne portion er til 2 tærter, hvilket er en stor bonus, hvis der kommer mange gæster. Jeg fik ca. 22-24 stk ialt ud af de 2 tærter, men det kan jo variere efter størrelserne på stykkerne.

Tips: Man kan gemme 100g af marcipanen, og skære den i tern og komme i dejen, så der er synlige stykker marcipan i kagen.

Du kan også lave æbletærte: 4 æbler, befriet for kernehus, skåret i tynde både, som lægges lagvis på dejen eller
bærtærte: 90g brombær, 30g solbær og 30g ribs eller
blommetærte: 7 blommer skåret i både


Velbekomme....

Kommentarer