onsdag den 28. november 2012

Bounty-bar med havregryn

Uhmmm, nu starter det så småt med konfekt og lækkerier. En kollega fra arbejde, havde lavet Bountybar og de smagte jo rigtig godt - jeg fandt en anden opskrift og den skriver jeg efter alle billederne....



Havregryn og vanillesukker....



Kokos tilsat....



De tørre ingredienser er blandet....



Kondenseret mælk tilsættes....



Massen er blandet godt sammen....



Delt i mundrette stykker....



Så kan der serveres hjemmelavet Bounty-bar....



Jeg har brugt denne kondenseret mælk....



Bounty-bar med havregryn  ( Kornkammeret )

Antal: variere efter den størrelse du vælger at lave.

1 ds. kondenseret mælk
100 g havregryn finvalset
200 g kokos
½ stang vanille eller 2 tsk. vanillesukker
200 g lys chokolade

-Rist havregrynene på en tør pande til de er gyldne, 3-5 minutter.
Skrab kornene ud af vanillen eller tilsæt 2 tsk. vanillesukker og bland med kokosmel. Bland kokos og ristet havregryn godt sammen med kondenseret mælk og dæk det over og stil det på køkkenbordet i en ½ time - det kan også sættes på køl i en ½ time.
Jeg fyldte massen i en kraftig tyllepose og kunne efter en smule æltning, for at gøre massen medgørlig, trykke massen ud i passende stykker og formede dem derefter.
Jeg ville ikke have for store stykker, men derimod, mindre og lettere stykker. Du kan forme og lave Bounty-bar´ene i præcis den størrelse, du bedst kan lide.
Smelt chokoladen og dyp barrene deri. Sæt dem på et stykke bagepapir og lad dem tørre. Opbevar på køl i lufttæt beholder.

Barrene holder ca. 1 måned på køl.

Server til en kop kaffe eller som hjemmelavet snack til en hyggestund.

Velbekomme....





Ingen kommentarer:

Send en kommentar