Whoopie pies

Jeg synes simpelthen, at Whoopie pies ser så lækre og indbydende ud, at jeg selv ville forsøge mig med at lave dem. Jeg skriver opskriften efter billederne....



Dejen er blandet og klar til, at komme på bagepapir....



Dejklatter på bagepapir....



Det færdigbagte resultat....



Orangechokolade til fyldet...



Smeltet chokolade og fløde til fyldet....



Den smeltede chokolade/flødemasse dækkes til....



Fyldet er pisket op....


Den færdige Whoopie pie....



Lige et billede mere....


Whoopie pies med kakao og chokolade - ( Alt for damerne )

15 stk.

280g hvedemel
80g kakao
1 tsk bagepulver
110g blødt smør
150g brun farin
1 æg
1 tsk vanillesukker
2 dl mælk

Fyld:

200g Orange chokolade med knas
2½ dl fløde


- Kom alle ingredienser til kagerne i en skål eller røremaskine og rør grundigt. Læg dejen i klatter med 2 teskeer på en bageplade med bagepapir og bag ved 190 grader i ca. 10 minutter. Husk at lave god afstand mellem kagerne, da de flyder lidt ud. Lad kagerne køle helt af på en rist, inden du samler med med fyldet.

Skær chokoladen i stykker og kom det i en skål. Varm fløden op til kogepunktet, under omrøring, og lad chokoladen smelte også under omrøring og sørg for, at al chokoladen er smeltet. Derefter lægges der husholdningsfilm helt ned over den smeltede masse, og sørg for så vidt muligt, at der ikke kommer alt for mange luftbobler under filmen. Sæt på køl, gerne til næste dag, og rør så forsigtigt rundt i massen og pisk derefter med piskeris, til det bliver tykt som flødeskum - hold godt øje med det, da det godt kan skille.
Massen kommes i en tylle med en rund tylle eller en frost pose, du klipper hul i så massen kan komme ud.

Tag en kage og kom fyldet på den flade side og læg forsigtigt kagerne sammen, med den flade side mod hinanden og fyld i midten.

Anret på et fad og server til kaffen eller som dessert.

Jeg bagte kagerne dagen før vi skulle bruge dem, da de var helt afkølede, kom jeg dem i en tætsluttende kagedåse og det fungerede fint og de blev ikke tørre. Fyldet lavede jeg også dagen før, da det har godt af at stå på køl, så man er sikker på, at det er helt koldt før det piskes op.

Jeg brugte orangechokolade til fyldet, da det fungere godt sammen med chokolade og jeg lavede det ikke som frosting, som den oprindelige opskrift - og den er også med hindbær.

Jeg synes, jeg fik mange kager ud af denne portion, end der var beskrevet i den oprindelige, og de var store, så man kan jo selv justere lidt på størrelsen og antallet af kager, man får ud af det.

Velbekomme....

Kommentarer