Påskekage med chokoladecreme

Nu er jeg her igen, og jeg beklager virkelig den lange ventetid, og tro mig der er nok af indlæg, der bare skal skrives og udgives.... Der har bare ikke lige været tid til bloggen, men til så meget andet hyggeligt - både i haven og i køkkenet. Nu vil jeg gå tilbage til Påsken, eller i hvert fald til min kærestes fødselsdag i April, og der ville jeg servere en skøn lagkage og jeg fandt denne på Odense Marcipan. Jeg skriver opskriften efter alle billederne....



Marcipanen er revet....



Dejen er blandet....



Dejen er kommet i en springform....



Hvid chokolade er smeltet og film lagt ovenpå, inden det skal på køl....




Lemoncurd smøres på den flækkede kagebund....



Den hvide chokolade/fløde, er pisket op og smurt ovenpå laget af lemoncurd....



Lagkagen lægges sammen....




Resten af den hvide chokolade/fløde creme, smøres ud over kagen, både ovenpå og på kanterne....



Indfarvet grøn marcipan, rulles ud og gøres klar....



Kanten ''sættes på'' og trykkes lidt ind mod midten af kagen....



Små likør æg lægges ovenpå kagen....



Et fint stykke kage....



Påskekage med chokoladecreme - Odense Marcipan

Kagebunde:

200g smør
200g sukker
3 æg
100g revet marcipan
200g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Creme:

200g hvid chokolade
2½ dl fløde
2-3 spsk. lemoncurd

Pynt:

400g marcipan
grøn pastafarve
flormelis
små likør æg

-Rør smør og sukker blødt, og pisk æggene i et af gangen. Tilsæt revet marcipan og sigt hvedemel samt bagepulver i dejen. Rør dejen sammen og kom den i en smurt springform. Bag kagen ved 175 grader i ca. 1 time. Mærk efter med en strikkepind om kagen er bagt, der må ikke være dej på pinden. Lad kagen køle helt af og flæk kagen i 2 bunde.
Varm fløden op til kogepunktet, fjern fra varmen, tilsæt hakket chokolade og rør til chokoladen er helt smeltet. Afkøl i mindst 6 timer eller til næste dag og pisk til luftig creme.
Læg den nederste bund på et fad og smør den med lemoncurd. Smør 2/3 af cremen på kagebunden og læg den anden kagebund ovenpå. Smør resten af cremen på toppen.
Bland 300g marcipan med grøn pasta- eller frugtfarve og ælt den med lidt flormelis. Rul marcipanen ud til en lang bane og bind det omkring kagen. Brug den overskydende grønne marcipan og dekorer kagen, hvis du har lyst. Pynt med likør æg - eller andet slik eller anden dekoration og server.

Jeg bagte kagen dagen i forvejen om morgenen og lavede chokoladecremen, på samme tid - om aftenen lage jeg den sammen og pyntede kagen med marcipanbåndet, men ventede med likør æggene, til lige før den skulle serveres, da jeg var bange for, at de ville afgive farve til cremen.

Den blev fin og smagt bare rigtig godt - god kombination med den søde chokoladecreme og den friske lemoncurd - likøræggene er lidt hårde, men de er så fine og de kan godt knases.

Velbekomme....



 



Kommentarer

  1. Hvor ser den bare fin ud (:

    - Kit

    SvarSlet
  2. Hejsa Kit,

    Tusind tak for de søde ord, den blev rigtig god og smagte virkelig vidunderlig og var dejlig frisk i smagen, værd at prøve. Tak fordi du skrev.

    Med venlig hilsen

    Rikke

    SvarSlet

Send en kommentar