Fru Thomsen kager

Denne opskrift, tilhørte oprindeligt min farmor Margrethe Ulrika, og hun havde denne opskrift på de såkaldte Fru Thomsen kager - jeg mener, at hun kendte en Fru Thomsen, som hun havde fået denne opskrift fra. I min familie har de derfor altid heddet Fru Thomsen kager, og så er der ingen der er tvivl om, hvad der bliver ment.
En skøn skøn småkage og jeg skriver opskriften efter alle billederne....



Hakkede hasselnødder og hakket chokolade....



Småkage blandingen er klar....



Små klatter dej på bagepapir....



Lækre færdigbagte småkager....



Fru Thomsen kager ( Bettelaus )

125g blødt margarine
250g brun farin
1 æg
1 spsk. vand
3 små kopper mel
100g mørk chokolade
100g hasselnøddekerner
½ tsk. natron

- Hak chokoladen i små stykker og hak hasselnøddekernerne i store stykker. Alle ingredienserne blandes og dejen sættes på bagepapir, med 2 teskeer, som på billedet. Bages ved 200 grader i ca. 10-13 minutter.

De små kopper mel, der brugte jeg de små melamin kopper man kan købe i Netto eller fra Rice, og de passede fint til mængden.

Jeg havde lavet 3 dobbelt portion og fik ca. 100 småkager, så der bliver også mange ud af en enkelt portion - det kommer jo igen Lav plads mellem dej klatterne, da kagerne flyder lidt ud under bagningen.


Velbekomme....



Kommentarer