Juledekoration til kalenderlys og pakkekalender - 1. December

1. December - der er gang i kalenderlyset og kalendergaverne - hvor er det bare en fornøjelse, at se glæden i sit barns øjne, når han ser alle gaverne der hænger og venter på, at blive pakket op. Og jo chokoladekalenderen er også kommet i hus, fra mormor og morfar - men den får vores dreng ikke, at se før han kommer fra børnehave....




Igen det simple udtryk - stagen har jeg købt for flere år siden, og er først blevet taget i brug indenfor de sidste år - den der fin og nem at pynte, så den er julet. Lyset er det, som vi altid køber og et som jeg kan huske fra min egen barndom, så lidt nostalgi er der også forbundet.
Lidt mos fra - ja vores græsplæne, da det var blevet for mørkt til, at gå i skoven, så der skulle jeg ikke lige ud og snuppe mos. En lille krans af birkekviste, som jeg selv har bundet - et par julekugler og nogle agern-frøskaller, som ikke lige er vist på billedet her....




Kalendergaverne hænger på en kunstig granguirlande, som hænger mellem stuen og køkkenet, og hvert år pryder kalendergaverne, som hænger lidt langt nede, så man skal bukke sig lidt - det er nu meget hyggeligt.
Poserne er af papir og som dem, du kender fra grønthandleren. Langt de fleste ting kunne være i hver sin pose, så der samtidig var plads til, at der kan bindes et stykke groft jutegarn som posen, så den kan hænge i guirlanden. Vi har ikke skrevet numre på, da vi synes vores dreng selv skal vælge, og så kender han ikke alle tallene op til 24 endnu. Fin og pyntelig, både fyldt med gaver og når gaverne bliver tyndet ud og til sidst når alle gaverne er pakket ud....


God fornøjelse....

Kommentarer