Brændte mandler - 11. December

Ingen December og jul uden brændte mandler her i huset - det er ligesom bare noget der skal være med, for at stemningen og ikke mindst duften, gør julen lidt mere jul. Jeg har brugt en opskrift, som jeg har haft skrevet ned på et tidspunkt og lavet brændte mandler efter lige siden og den er rigtig god og kan faktisk laves på flere måder, kig med og lav senere....



Det færdige resultat....



Ingredienserne i en pande med Tefal belægning....



Sukker og vandet koger fint....



Vandet fordamper efterhånden og efterlader sukkeret, som samler sig om mandlerne....



De færdige mandler, drysset med en smule flormelis....



Klar til servering....



Brændte mandler
200g mandler med skind
200g sukker
3/4 dl vand
kanel og vanille

HUSK endelig at røre heletiden og ikke stoppe med, at røre, ellers kan det brænde på.

-Vand, mandler og sukker kommes på en pande og koger op. Efterhånden fordamper vandet og massen bliver lidt mere tør, at se på og røre i - her kan du tilsætte lidt kanel og vanillesukker, tror jeg har brugt 1 tsk. af hver og drys det over alle mandlerne. Få eventuelt en anden til at drysse, da det ellers kan brænde på, rør rundt og fordel med en grydeske, og hæld mandlerne over på en bageplade med bagepapir og skil mandlerne og lad dem køle af. Nu har mandlerne den grove og nubrede struktur, hvilken jeg godt kan lide.
Hvis du ønsker blanke brændte mandler, skal du ikke tilsætte kanel og vanille, men bare lade mandlerne blive på panden, og lade sukkeret smelte, og stadigvæk røre i massen. Når sukkeret er smeltet og mandlerne er blanke, lægges de, med god mellemrum, på en bageplade med bagepapir og skilles ad med 2 gafler, og køler af.

Du kan prøve dig frem med hvor meget kanel og vanille du ønsker mandlerne skal smage af.



Velbekomme....

Kommentarer