Nyt julepynt - 2. December

Jeg har en svaghed overfor nye ting til jul - og en af dem er Maileg og jeg ved ikke helt hvad det er, men de forskellige nisser, engle og forskellige dyr, de gør bare noget ved mig, som er rart. I de sidste par år, har jeg så gerne villet købe en nisse eller to, men så er tiden bare fløjet af sted og så er December pludselig gået, men i år har jeg gjort noget ved det....



Kalender julemanden, har plads til 24 gaver, man enten kan komme i lommerne eller hænge i de små hægter han har placeret over alt på tøjet og den 24. den er da fin - der kan pakken komme i sækken. Min dreng pegede på sækken og sagde, der skal være en gave deri - og ja han har da helt ret og helt styr på hvor gaverne skal være.
Rudolf, der sidder godt tilbagelænet med benene over kors, er da helt uimodståelig - og ja jeg er så svag og faldt for den fine pels vest, som han har på, den er da mega nuttet. Jeg synes ikke han er for julet, så han kan sagtens sidde der hele året rundt. Rudolf er en advents kalender og har plads til 4 pakker, som kan hænges i hægterne, som han har på de to ''lommer'' og i to hægter han har i forbenene.
Søde søde....



God fornøjelse....

Kommentarer