Halskæde af filtede uldkugler - 3. December

 
I dag er der tid til at være kreativ og lave en halskæde af filtede kugler i flotte efterårsfarver - du kan lave den til dig selv, som lidt nyt til de sammenkomster, som julen og december byder på, eller som en gave til en sød veninde, mor eller søster....
 
 
 


Jeg købte 2 poser af de store kugler og 2 poser af de små kugler i Søstrene Grene - jeg tror ikke de havde andre farver, men jeg synes også, at disse farver passer godt til de fleste ting.




Jeg fordelte kuglerne i tilfældig rækkefølge, skiftevis stor og lille kugle, til de var brugt op. Jeg brugte en almindelig sort bomuldssnor, til at tråde alle kuglerne op på. Jeg passede på ikke, at trække dem for tæt på hinanden, da kæden derved bliver for fast.







Jeg synes den får en fin længde, ved brug af 20 stor og 20 små kugler. Det eneste der kan være et lille minus ved brug af filt kugler lavet af uld, det er at de mod huden godt kan kradse. Man kan i så fald bruge halskæden sammen med et tørkælde eller under kraven på en bluse eller skjorte.







God fornøjelse....










 

Kommentarer