Runde julekiks med kanel - 4. December

Jeg kunne tænke mig, at bage julekiks, og det tætteste jeg kunne komme på det, var sprøde stjernekiks hos chocolat.dk - jeg har dog kaldt dem noget andet, da de ikke er helt ens med stjernekiksene. Se med og bag dem senere....



Nydes med godt selskab og en god kop kaffe eller te....



Nødderne er malet til mel....



Melet blandes med krydderier og æggehviden....



Samlet til en fin dej....



Dejen rulles ud på nøddemel....



Så flotte og formen er fin....



Efter bagning....



Servering....



Runde julekiks med kanel 16 stk.

1 lille eller ½ stor æggehvide
60g flormelis
50g mandler
100g hasselnøddekerner
½ tsk. stødt kanel
1 tsk. citronsaft
100g hvid chokolade

-Blend mandler og halvdelen af hasselnøddekernerne til mel - uden for mange større stykker. Pisk æggehvide og flormelis i en skål og pisk til det er godt blandet og rør derefter nøddemelet, kanel og citronsaften i til det samler sig til en formfast dej. Resten af hasselnøddekernerne blendes til mel, som drysses ud på en bageplade med bagepapir. Dejen rulles ud derpå i ca. 1 cm tykkelse og stikkes ud med en rund udstikker med en diameter på 4 cm - det brugt jeg. Fortsæt til al dejen er brugt op - jeg fik 16 stykker. Bag kiksene ved 150 grader i 10-12 minutter - til de får lidt farve. Efter afkøling smeltes den hvide chokolade og kiksene dyppes deri.

Hvis du er i tvivl om hvor meget en lille æggehvide er eller hvor meget en ½ stor æggehvide er, så kan du holde lidt af æggehviden tilbage og se hvordan den færdigrørte dej bliver. Er dejen for tør og ikke vil hænge sammen, når den bliver presset sammen, så kan du altid tilsætte mere.


Velbekomme....

















Kommentarer