Appelsinmarmelade (Mette Blomsterberg) - 19. December

Mette Blomsterberg er så fantastisk og jeg synes virkelig, at hun er så dygtig til, at lave alle mulige lækre, søde og anderledes opskrifter og varierer hendes måde, at gøre og lave tingene på. Jeg har modtaget et nyhedsbrev og deri var en opskrift på hendes appelsinmarmelade, og da jeg havde nogle økologiske appelsiner tilovers, så ville jeg da lige forsøge mig med marmeladen. Kig med og lav senere....



Det færdige resultat og det duftede så skønt i hele køkkenet....



Til denne opskrift brugte jeg den økologiske sukker fra Dansukker....



Skønne økologiske appelsiner og en enkelt økologisk citron....



Skiveskåret og i tern....



Krydderierne til marmeladen....



Marmeladen i gang med at koge let....



Marmeladen efter den er blendet....



Skønne sorte vanillekorn, smukt fordelt i marmeladen....



Igen det færdige resultat....


Appelsinmarmelade - 2 små patentglas
400g økologisk sukker fra Dansukker
2 stænger vanille (eller ½ polynesisk vanillestang)
2 stænger kanel - det tilsatte jeg marmeladen
½ kg usprøjtede (økologiske) appelsiner
1 usprøjtet (økologisk) citron
2 dl vand

Atamon til at skylle glassene og en stavblender til, at blende marmeladen til ønsket konsistens.


-Halver vanille stængerne på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret, så kornene skilles fra hinanden. Vask appelsiner og citron. Skær bund og top af og kasser det. Skær citrusfrugterne i skiver og derefter i tern med skræl. Fjern alle de sten, son du finder. Kom det hjemmelavede vanillesukker (kornene du skilte ad med sukker), den tomme vanillestang, sukker, appelsin- og citronterninger og vand og kog op i en gryde og kog det hele ved middel varme under låg i 20-25 minutter. Rør i det indimellem.
Tag låget af og lad marmeladen koge videre uden låg i ca. 15 minutter eller til det tykner let. Anvend en stavblender til at blende marmeladen, så den får den konsistens, du ønsker. Skyl de rengjorte glas med Atamon og hæld marmeladen i glassene. Lad glassene stå i 10 minutter og luk den til. Opbevar appelsinmarmeladen i køleskabet. Den kan holde sig her i minimum en måned.


Jeg bruger jo normalt syltesukker, når jeg laver marmelade, men da der i citrusfrugter er meget pektin, der gør at denne marmelade tykner lidt, så undlod jeg syltesukkeret og lavede det med økologisk sukker, nu da både appelsiner og citron var økologisk.
Du kan bruge det sukker du synes passer dig og hvad du har i køkkenet. Jeg vil dog anbefale, at du bruger usprøjtede frugter, når du laver enten marmelade eller andet mad.



Velbekomme....


Kommentarer