Chokolade/appelsinkage

Så er jeg tilbage og har allerede nogle lækre ting i ''ærmet'' til jer. Allerførst lægger jeg ud med en super lækker kage, som er nem og lige til, og så er det også en sjov kage, at have børnene med til at lave. Kig med og lav senere....



Det færdige resultat - lækker og velsmagende....



Den ene halvdel af dejen, forbliver lys....



Den anden halvdel af dejen, skal være mørk....



Lægger side om side i springformen....



Blandes med en strikkepind eller andet....



Efter afkøling pyntes med lys og mørk glasur....



Igen det færdige resultat, lige til at spise....



Chokolade/appelsinkage (Kogebogen.dk)

175g sukker
175g smør
3 æg
175g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
2 spsk. mælk
1 hel appelsin, saften
½ appelsin, fintrevet skal

Glasur:

flormelis
appelsinsaft
kakao

-Pisk sukker og smør til en lys luftig masse og tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt mellem hvert æg. Bland mel og bagepulver og vend det forsigtigt i.
Del dejen i 2 - den ene halvdel tilsætter du, saften fra 1 hel appelsin og den fintrevne skal fra ½ appelsin og bland det godt. Den anden halvdel tilsætter du, mælk og kakao og blander det godt. Dejen kommes nu skiftevis, ske for ske, i en springform (20 cm i dia), smurt eller foret med bagepapir, til al dejen er brugt op. Tag en strikkepind og kør den rundt i dejen, så den bliver marmoreret. Sættes i ovnen ved 190 grader i ca. 40 minutter, men hold lige lidt øje med, at den ikke bliver for mørk ovenpå. Ovne er forskellige.
Afkøler lidt i formen, før den tages ud og afkøler helt på en bagerist.
Pyntes med glasur - lav en lys glasur, der skal dække hele kagen - flormelis og appelsinsaft og den mørke glasur, til at lave mønster på kagen - flormelis og kakao og vand.
Jeg lavede glasuren, så den ikke var for blød og brugte bagsiden af en ske til, at glatte ud med og kom derefter den mørke glasur op i en frysepose og klippede et lille hul i hjørnet og lavede et mønster.

Kagen er rigtig frisk og smager skønt af appelsin.


Velbekomme....




Kommentarer