Lasagne med hjemmelavede "pastaplader" - LCHF

Så er det tid til en ret, som vi er meget glad for hjemme hos mig. Vi prøver nogle forskellige LCHF opskrifter af, både for ny inspiration og for at få mindre kulhydrat ind i hverdagen. Vi dropper ikke brød mm fuldstændig, men vil bare tænke mere over det vi spiser. Jeg kommer ikke kun med LCHF opskrifter fra nu, men laver også "almindelig mad" og kager, brød mm. Kig med og lav senere....



Det færdige resultat....




Dejen til "pastapladerne"....



De bagte og færdige "pastaplader"....



Nemme at skære i passende stykker....



Ostebjerg til Bechamelsaucen....



Lasagnen "bygges" op som normalt, først kødsaucen....



Så "pastaplader" og så videre....



Afslut med Bechamelsauce og revet ost....


Den færdige lasagne, mums....




Lasagne med hjemmelavede pastaplader - LCHF (q.dk)

Lasagneplader:
4 æg
125g Philadelphia ost
5 stor spsk. loppefrøskaller
1 tsk. oregano

Bechamelsauce:
1½ dl fløde
50g revet ost (flødehavarti)
½ tsk. stødt muskatnød
salt og peber

Kødsauce:
2 finthakkede løg
2 fed hvidløg
800g hakket oksekød
5 dl tomatsauce med smør
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. tørret basilikum
150-200g revet ost til toppen af lasagnen
smør eller kokosolie til stegning
salt og friskkværnet peber

-Lasagneplader:
Opvarm ovnen til 150 grader. Pisk æggene luftige og tilsæt resten af ingredienserne. Sørg for, at loppefrøskallerne er pisket godt ind i æggemassen, så de ikke klumper. Kom dejen over på en bageplade med bagepapir og fordel den jævnt over hele pladen med en dejskraber. Portionen passe til en bageplade. Kom bagepladen i ovnen og bag dejen i ca. 13-15 minutter.
Tag pladen ud og afkøl. Skær herefter med en pizzaskærer i den størrelse lasagneplader som du ønsker.

Bechamelsauce:
Giv fløden et hurtigt opkog i en kasserolle og lad osten smelte heri. tilsæt muskatnød, salt og hvid peber efter behag. Rør godt rundt.

Kødsauce:
Varm smør eller kokosolie op i en gryde og sauter hvidløgene og løgene heri. Brun derefter kødet og tilsæt tomatsaucen og krydderierne. Las saucen simre under låg, indtil du er klar til at samle lasagnen. Saml lasagnen i et ovnfast fad og start med lidt kødsauce i bunden. Læg delene lag på lag og afslut med et lag kødsauce og fordel herefter revet ost på toppen. Bag lasagnen i ca. 10-15 minutter ved 200 grader.

Server med en frisk grøn salat.


Jeg brugte knuste loppefrøskaller til lasagnepladerne og jeg ved ikke om det gør nogen forskel, men jeg synes at dejen hurtigt skulle bredes ud på bagepapiret, inden den stivnede. Loppefrøskallerne de syger jo væske til sig og tænker, at de knuste suger hurtigere end de der ikke er knuste, altså de almindelige loppefrøskaller. Det skal godt lade sig gøre, at bruge de knuste, men det skal bare gå hurtigt, og så skal der ikke røres for længe i skålen.
Jeg brugte et almindeligt glas tomatsauce og der var ikke smør i, som opskriften siger, men det fungerede alligevel.

Lasagnepladerne smagte godt og retten er nem, da den ikke skal være så længe i ovnen, før den er klar til servering.
Jeg lavede gnavegrønt, som tilbehør til lasagnen, med en dressing af cremefraiche, salt og peber.
Retten kan også laves med tyndeskiver squash, i stedet for lasagneplader, men synes det var sjovt, at prøve at lave dem.



Velbekomme....

Kommentarer