Wrap med Corizo, Parmaskinke og persillefraiche



Jeg elsker, at lave mad der er nemt, lækker og har potentiale, som skovtursmad. Gorm Wisweh lavede nogle lækre wraps og dem skulle vi da også prøve til aftensmad. Kig med og lav senere....


Den færdige og let spiste wrap....



Ingredienser til persillefraiche....


 
Frisk Rucola....



Friskt æble i tynde skiver....



Strimler af blegselleri....



Strimler af agurk....



Fuldkornstortilla og Parmaskinke....



Persillefraiche og Rucola....



Agurke- og blegselleristrimler og æble....



Den færdige wrap....



Wrap med Parmaskinke, Corizo og persillefraiche (Gorm Wisweh)
Fuldkornstortilla, jeg brugte de små

1 stort æble
1 pakke Corizo
1 pakke Parmaskinke
1 agurk
1 håndfuld persille
1 fed hvidløg
½ citron
1 stilk bladselleri
en god portion af dine yndlings salater, fx Rucola

-Blend cremefraiche, persille, hvidløg og en smule citronsaft og smag til med salt og peber og sæt det til side, så det kan trække lidt.
Skær æblet i tynde skiver og lav strimler af agurk og bladselleri med en tyndskræller. Lun tortillaen under grill, til den lige bliver luftig - jeg varmede dem bare lidt i mikroovnen, så de blev lidt lune. Så skal wrappen laves og start med Parma eller Corizo, derefter persillefraiche, strimler af agurk og bladselleri og Rucola og æble, wrappen rulles stramt om fyldet og spises.

Der kan laves en skål med persillefraiche, så du kan dyppe wrappen deri.

Wrappen kan også tages med på skovturen og det er så nemt, så spise. Man kan evt. tage fyldet med i forskellige bøtter og lave wrappen på stedet eller lave dem hjemmefra og pakke dem ind i, bagepapir bruger jeg, og så afsted på tur.

Hvor meget du skal bruge af ingredienserne, afhænger også lidt af hvor meget man vil have i wrappene og hvor mange man er, så dette er en guide til, hvad og hvor meget der kan bruges til et let måltid.



Velbekomme....



 

Kommentarer