Mazarin med vaniljeskum og bær

Kærestens fødselsdag skulle fejres og i den anledning, bestilte han en mazarinkage med frisk frugt og ja han er også vild med marcipan. Jeg fandt denne kage og den synes jeg da blev ret vellykket. Se med og lav senere....



Først et billede af den færdige kage....



Vaniljeskummet er færdigt og klar til at sættes på køl....



Marcipan og smør blandes....



Dejen er kommet i springformen og klar til at blive bagt....



Den færdigbagte kage....



Kagen smurt med smeltet chokolade....



Kagen pyntet med vaniljeskum, hindbær og jordbær....



Kagen set fra siden....



Fin og fast kage, med et flot snit....


Mazarin med vaniljeskum og bær (Søndag)

250g Odense marcipan
100g koldt smør, skåret i tern
2 hele æg
3 spsk. mel
smør og mandelflager til formen
50g mørkt chokolade

Fyld:
1½dl piskefløde
200g mascarpone
korn fra 1 vaniljestang
4 spsk. formelis
skal fra ½ økologisk citron

Pynt:
150g jordbær
125g hindbær
125g blåbær

-Riv marcipanen og rør den med smør. Tilsæt æggene et ad gangen. Pisk godt. Vend hvedemelet i dejen. Smør en springform 20 cm i diameter og drys med mandelflager. Fordel dejen til din mazarin i formen og bage den i ca. 35 min ved 175 grader, til den er flot gylden. Afkøl bunden helt, og pensl den med smeltet chokolade. Pisk fløden og vend den forsigtigt med mascarpone, vaniljekorn, flormelis og citronskal. Stil cremen koldt til den skal bruges i din mazarin. Fordel cremen ovenpå mazarinkagen  og pynt med den skyllede skivede jordbær, hele hindbær og blåbær.
Mazarinen er nu klar til servering.

I stedet for, at smøre min springform, så forede jeg den med bagepapir. Man kunne have drysset mandelflager og perlesukker på kagen inden den skal bages - bare hold øje med, at mandelflagerne ikke bliver brændte.
Jeg bagte kagen en fredag, efter afkøling kom jeg den i fryseren og tog den ud lørdag eftermiddag til optøning i køleskabet og tog den ud derfra ca. 2 timer før den skulle serveres, så den kunne opnå stuetemperatur.
Jeg synes den klarede at blive frosset ret godt, den var fast i konsistensen og virkede ikke tør. Jeg ved ikke hvordan den ville være, hvis jeg havde bagt den om morgenen, på selve fødselsdagen, men for at spare tid, så blev den bagt nogle dage før.



Velbekomme....

Kommentarer