søndag den 20. december 2015

20. December - Guirlander af paprør og gips, hjemmelavet

Guirlander er så fine og julede både dem i farvet papir og i glitterpapir, så jeg tænkte lidt på, at alle de paprør fra toiletruller og køkkenruller, vi har gemt i årets løb, måtte kunne bruges til noget sjovt. Rørene har jo allerede en fin form, så den skal der udvikles lidt på. Se med og lav senere....



Det færdige resultat....



Toilet- og køkkenruller, saks og gipsgaze. Rørene klippes i passende stykker....



Gipsgazen klippet i lange stykker og i strimler, som også er delt på midten....



Gipsgazen gøre våd og vikles forsigtigt om røret og lægges til at tørre på en plastik pose....



Når du har lavet de hele ringe, som du ønsker, skal der laves en ring der forbinder de hele ringe. Der gør du som ved den hele ring, men lader et lille stykke stå fri for gipsgaze, så du kan klippe ringen over det sted, når den er tørret let. På den måde beholder den ring-formen og den er nemmere, at samle, når den er tørret lidt....



Ringen, der skal bruges til at forbinde de hele ringe med, er tørret let og klippet over, og skal nu samles. Den våde gipsgaze, er klippet i mindre stykker og gøres våd og kan forsigtigt kommes ned i slidsen, hvor røret er klippet over, mens du holder i begge ender. Forsigtigt kan du lægge den ene ende af gipsgazen over slidsen og derefter den anden og igen forsigtigt trykker du slidsen sammen og trykker gipsgazen på plads, så slidsen lukker. Det kan du mærke gennem gipsgazen....



Så lægges det hele til tørre, gerne natten over eller nogle timer frem, så du er sikker på, at paprøret også er tørt....



Det færdige resultat, som kan hænges op som dekoration eller ligge som bordpynt, kæden kan også laves kortere og bruges i dekorationer eller lignende eller som pynt på juletræet. Den er lidt tidskrævende og gipsgazen drysser, men jeg synes det er det hele værd....



Rigtig god fornøjelse....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar