Nu varer det jo faktisk ikke mange dage, før den store aften vi alle har ventet på oprinder, og så er det vist også på tide jeg får lavet lidt konfekt. Jeg elsker mandler, marcipan, nødder, tranebær og peanuts, så hvorfor ikke lave min egen version af Rocky Road, tilsat nogle flere lækre ingredienser. Se med og lav senere....
Det færdige resultat, ser da lækkert ud....
Det færdige resultat, ser da lækkert ud....
Hakket chokolade til smeltning....
Chokoladen smeltes over vandbad....
Alle ingredienserne til Bettelaus´ Rocky Road....
Den færdige masse, før den sættes på køl....
Så er den klar til at deles....
Rocky Road, Bettelaus´
200 g mørk chokolade hakkes i mindre smelteklare stykker
100 g mælke chokolade hakkes i mindre smelteklare stykker
100 g mandler
100 g hasselnødder
50 g saltede peanuts
2 håndfulde mini marshmellows
en gavmild håndfuld tørrede tranebær
½ rulle marcipan
75 g blød nougat
-Mandler, hasselnødder og peanuts ristes af på en tør pande, så nødderne får lidt farve uden at blive brændt. Mens de køler af, hakkes og smeltes chokoladen. Marcipanen skæres i skiver og i små firkanter og det samme gøres med nougaten. Når nødderne er kølet af, tilsættes de andre ingredienser og tilsidst tilsættes den smeltede chokolade. Rør grundigt rundt, så alle ingredienserne bliver dækket af chokolade. En passende form dækkes med husholdningsfilm i bunden og massen hældes på - jeg brugte 2 mindre forme - og pres massen så jævn som du kan. Læg husholdningsfilm henover nøddemassen og tryk let med hånden. Sættes på køl - jeg stillede det ud i udestuen og lod det stå nogle timer til det havde sat sig, og så skulle vi da lige prøvesmage. Den smagte perfekt og som jeg havde forventet. Jeg satte det i udestuen igen, da temperaturen er helt fin der.
Du kan pynte med diverse frysetørrede hindbær, jordbær, lave striber af hvid chokolade eller drysse med guldstøv eller andet i den dur, så ser er rigtig julet og fint ud.
Velbekomme....
Kommentarer
Send en kommentar