Jeg elsker smagen af græskar om det er råt, syltet bagt eller stegt, så smager det bare godt. Jeg har dog aldrig lavet en græskartærte, så det måtte jeg hellere af prøve og fandt en skøn opskrift hos Mad og Bolig. Se med og lav senere....
Den velsmagende og fine tærte....
Jeg brugte et Hokkaido-græskar og der var nok til, at få noget græskarmos i fryseren....
Græskar-ternene dampes....
Grækkarternene moses med en gaffel....
Den velsmagende og fine tærte....
Jeg brugte et Hokkaido-græskar og der var nok til, at få noget græskarmos i fryseren....
Græskar-ternene dampes....
Grækkarternene moses med en gaffel....
Krydderierne til tærten....
Det hele blandes godt....
Filodejen, penslet med mælk/æg og drysset med kanelsukker....
Filodejen er skubbet ind under kanten og dejen hældt i tærteformen med filodejen....
Tærten er færdig og sprød....
En fin lækker skorpe....
Et lækkert, sødt og velsmagende stykke tærte....
Græskartærte (Mad og Bolig)
10-12 personer
Bund af filodej:
100 g sukker
1 spsk. kanel
10 lag filodej
125 g smeltet smør (jeg brugte mælk/æg pisket sammen)
Tærtefyld:
425 g Hokkaido-græskar
en smule vand
3 æg
230 g piskefløde
115 g sødmælk (jeg brugte skummetmælk)
150 g sukker
1/4 tsk. fint salt
1½ tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt ingefær
½ tsk. fintrevet muskatnød
- Filodej: Bland sukker og kanel i en skål. Pensl et lag filodej med smeltet smør og drys med kanelsukker og fortsæt lagvis til alle 10 lag filodej er brugt op. Når du er færdig lægges alle lagene forsigtigt i en tærteform (jeg smurte formen) og læg det overskydende filodej under ved kanten - tærten må gerne fremstå rustik i kanten.
Tærtefyld: Vask græskarret, del det i 2 med en skarp kniv og skær skallen væk og skær græskarkødet i tern. Tag en stor gryde og kom vand deri og lad det koge, men græskar stykkerne ligger i en si og bliver møre i dampen. Det tager ca. 40 minutter. Der skal heletiden være vand i bunden af gryden. Afkøl græskar stykkerne og mos med en gaffel. Æggene skal piskes sammen i en skål og græskarmosen tilsættes. Tilsæt de resterende ingredienser og bland godt. Hæld blandingen i tærteformen og bag tærten i 15 minutter ved 210 grader og derefter i 40-50 minutter ved 175 grader, til dejen er fast i midten. Lad tærten afkøle i 2 timer (jeg lod den afkøle i tærteformen) og server den med vanille is eller flødeskum, eller spis den som den er.
Jeg har aldrig bagt eller smagt græskartærte før, og kan faktisk rigtig godt lide det. Det er ikke en kage man spiser meget af, da et stykke opfylder alle smags oplevelser på en gang og mætter godt.
Kommentarer
Send en kommentar