12. december - Lagkage med krydrede kakaobunde og appelsin

Min fødselsdag faldt i år på en lørdag, så det var jo bare skønt at have fri, det er ikke så tit det sker, med mindre jeg tager fri. Jeg fik lavet en lagkage og den var bare så lækker, let og fuld af smag, at det bare rent ud sagt, var en rigtig dejlig oplevelse. Jeg har slev fundet på kagecremen, men lånt opskriften på bundene på Arla. Se med og lav senere....


Så fin blev det færdige resultat....


Hakket hvid chokolade, sukker og vanillekorn fra 2 stænger vanillestænger....


Det piftes lige op med lidt appelsin, som kommes over i chokoladen....


Cremen klar til at sætte på køl....


Den første bund....


Jeg har ''tyllet'' et lag creme ovenpå bunden og det gøres skiftevis....


Jeg lod kagen stå til dagen efter, og nu skal den pyntes....


Det resterende creme blandet med flødeskum....


Røde cocktail kirsebær....


Hakket mørk chokolade med appelsin smag....


Den er så fin og let....



Lagkage med krydrede kakaobunde og appelsin
150 g flydende margarine
2 æg
175 g sukker
150 g hvedemel
3 spsk. kakao
1½ tsk. bagepulver
reven skal fra 1 økologisk appelsin

Creme:
400 g hvid chokolade
korn fra 2 stænger vanille
2 tsk. sukker
7 dl fløde

Pynt:
røde cocktail kirsebær
hakket mørk chokolade med appelsin smag

Lad dig ikke afskrække af teksten, fremgangsmåden er slet ikke så lang og uoverskueligt, som det ser ud - jeg har bare tilføjet lidt tekst til opskriften...god fornøjelse.

- Kagen: Foer en springform med bagepapir, ca. 20 cm i diameter. Tænd ovnen på 175 grader. Pisk æg og sukker luftigt og lyst. Bland mel, kakao og bagepulver, sigt det i æggemassen, tilsæt den revne appelsinskal og vend blandingen forsigtigt sammen med det flydende smør. Kom dejen i springformen og bag midt ovnen i ½ time - 45 minutter.

Det afhænger af hvor stor en springform du anvender. Jeg bagte min kage næsten 40 minutter, du kan tjekke med en kødnål om kagen er gennembagt. Hvis den ''blævrer'' lidt midt på, når du tager den ud af ovnen, kan du give den 5 minutter mere, af gangen. Men prøv dig frem, du kender din ovn bedst.
Og lad bunden køle helt af inden du deler den i 3 bunde. Jeg pakkede den ind, med springform og det hele, i en plastikpose og satte den køligt til dagen efter.
Jeg oplevede at bundene er meget luftige og dermed porøse. Bunden blev ikke delt i 3 flotte og hele bunde, men mere i 3 puslespil, men det blev den jo ikke ringere af kagen.

Cremen: Hak den hvide chokolade, mens du varmer fløden op.  Den må ikke koge over, så hold godt øje med den og rør i den. Skrab vanillekorn ud af 2 stænger vanille og pres kornene ned i 2 tsk. sukker, så de skilles fra hinanden. De 2 tomme vanillestænger kommer du ned i fløden, så de kan afgive smag under opvarmningen og tages op inden du hælder fløden over chokoladen. Kom den revne appelsinskal i chokoladeblandingen.
Når fløden er lige under kogepunktet, hælder du den over chokolade, appelsin og sukker/vanillekorn blandingen og rør godt i den til chokoladen er opløst.
Læg husholdningsfilm helt ned over den varme cremeblanding, så der ikke dannes luftbobler under ''filmen'' og sæt den på køl, gerne til næste dag eller bare til den er helt kold.

Når cremeblandingen er helt kold, rører du forsigtigt i den, for at løsne evt. stivnet chokolade. Derpå pisker du den til den tykner, men pas på ikke at piske for meget, da den så vil skille og blive grynet. Det betyder ikke noget for smagen, men der ikke så pænt ud. Det er svært at forklare hvor tyk cremen skal piskes, men hvis du bruger håndmikser, kan du mærke, at maskinen bliver lidt tungere at arbejde med.
Det bliver nemmere, når man har prøvet det flere gange.

Lagkagen ''bygges'' op i springformen, uden bund, men med bagepapir mellem springformen og kagebunden, så billederne længere oppe. Du skal bruge noget af cremen til at pynte kagen med, så det hele skal ikke bruges i lagene. Når man så kan lavet lagkagen, skiftevis med creme og bunde, så sættes den på køl, til den skal pyntes.

Hvis der ikke er creme nok tilbage, kan du røre det sammen med flødeskum, så du får den mængde du skal bruge til at ''tylle'' kagen op med.
Kagen pyntes og der sættes røde cocktail kirsebær på og hakket mørk chokolade med appelsin smag i midten - ikke for fint, der må gerne være lidt bid i chokoladestykkerne..

Hvis du ikke ønsker at lave kagebunde af kagen, så kan den sagtens bare pyntes med creme eller bare flødeskum, den er også rigtig god som den er.




Kommentarer