14. december - Saltmandler á la Bettelaus

Jeg kan lide at lave lækkerier, som ikke altid skal forberedes alt for længe og som kan nydes inden for en rimelig tid. Det kan være, at der kommer gæster forbi og så er det da lækkert lige at kunne ''trylle'' en snack frem. Disse saltmandler kan nydes til en hver tid og i er hvert selskab.
Se med og lav senere....


Det færdige resultat lige til en hygge stund....


Vand, salt og mandler....


Blandingen koges op....


Koger til det begynder at blive tørt....


Tages af panden og lægges på bagepapir og ind i ovnen....


Efter turen i ovnen....


Efter en rusketur i viskestykket....


Lækre spiseklare og hyggevenlige saltmandler....



Saltmandler á la Bettelaus
1½ - 2 spsk. salt
2 dl vand
200 g mandler

-Bland alle ingredienserne på en pande og varm op til det koger. Rør i det heletiden og fordel derved mandlerne i saltblandingen. Efterhånden som vandet fordamper, bliver blandingen mere og mere tør og når saltet begynder at hænge ved mandlerne, så kan du hælde dem over på et stykke bagepapir.
Jeg lod dem ligge og køle lidt af, men det blev de ikke rigtig tørre af. Jeg tændte for ovnen (varmluft) på 150 grader og satte dem ind i ca. 10 - 15 minutter til det begynder at dufte, vend mandlerne af og til og giv dem et par minutter mere. Hold øje med dem, da de ikke må blive brændte. Jeg tog dem ud og lod dem køle lidt af. Hvis du synes der er for meget salt på mandlerne, kan du gnide dem grundigt i et viskestykke, til du synes de ser fine ud og ikke smager for saltede. De skal jo helst kunne spises og nydes med en moderat mængde salt på.

Jeg havde brugt 4 spsk. salt i den portion jeg lavede og det efterlod alt for meget salt på mandlerne, så derfor har jeg reduceret saltmængden i opskriften herover. På grund af den store saltmængde på mandlerne, tog jeg dem og gned dem grundigt i et viskestykke, så de blev spiselige.



Velbekomme....

Kommentarer