22. December - Havregrynskugler

Så er det snart ved at være juleaften og hvor bliver det bare hyggeligt. Tænker der lige skal laves lidt hjemmelavet konfekt og det tager ikke så lang tid, at lave noget der smager rigtig godt. Se med og lav senere....


Dette er den ene slags af de havregrynskugler, der blev lavet i dag....


Kakao købt i Spanien, på Mallorca, den dufter rigtig godt....


De tørre ingredienser....


Så er der havregrynskuglemasse, klar til at blive trillet....


Flere forskellige farver og smage....


Den traditionelle, med kokos....


Den julede, med blendede, tørrede hindbær....


Den frække, med lakridspulver....



Havregrynskugler
275 - 300 g havregryn
1 - 3 spsk. usødet, kakaopulver
250 g flormelis
225 g groft reven marcipan
225 g stuetempereret, margarine/smør
korn fra 1 stang vanille
2 tsk. vanillesukker

-Alle ingredienser blandes godt sammen, æltes med hænderne eller på maskine. Det er lige noget for små børne hænder, at ælte og blive lidt griset til. Når massen er æltet godt sammen, trilles den i passende kugler og kan rulles i f.eks. kokos, blendede tørrede hindbær eller som jeg i lakridspulver.

Tænker lidt på, at jeg godt kunne have tilføjet noget stærkt kaffe til havregrynskuglerne, fint reven appelsinskal, rom eller noget i den stil, men synes også at marcipanen giver en rigtig dejlig smag. Jeg elsker jo bare marcipan, så det er perfekt.
Man kunne også have, smeltet mørkt eller mælkechokolade og dyppet havregrynskuglerne deri. Der er mange muligheder og jeg er sikker på, at du vælger den variant du allerbedst kan lide.



Velbekomme....





Kommentarer