30. December - Kransekagestykker

Nu varer det ikke længe, før man kan sætte sig tilbage og tænke lidt over hvordan året 2016 er gået. Har man nået det man ville, har man søgt de kontakter der betyder noget, er man gået den rigtige vej fx. i forbindelse med job eller uddannelse o.s.v. o.s.v. Det er også aftenen hvor man måske lige finder tid til, at tænke over hvordan året der kommer forhåbentligt kommer til, at gå, om de ting man tænker på går i opfyldelse, om man stadig er ved godt og og helbred og om livet bare viser sig, at være det bedste sted at være.
Der er mange ting, der kan komme til overfladen i de sidste dage, før vi rammer det nye år, der helt sikkert byder på mange spændende ting, at give sig til og ting, som man bare tænker, man lægger låg på. Jeg vil ikke lægge låg på året sidste opskrift, men derimod åbne op og fortælle hvordan jeg fik lavet kransekagestykker til årets sidste aften. Se med og lav senere....


Et af de færdige kransekagestykker....


Jeg river altid marcipanen, så er den nemmere at blande med æggehvider/sukker....


Massen er klar til at blive sprøjtet ud til kransekager....


Smuttede mandler som pynt....


Hasselnøddekerner som pynt....


Kandiserede kirsebær som pynt....


Klar til bagning....


Klar til bagning....


Klar til bagning....


Hakket mælkechokolade smeltes....


Kransekagestykke med kirsebær og hvid chokolade....



Kransekagestykker ca. 90 stk.
700 g marcipan
100 ml pasteuriserede æggehvider
250 g sukker

Pynt:
Smuttede mandler
Hasselnøddekerner
Kandiserede kirsebær
Smeltet mælkechokolade
Smeltet hvid chokolade

-Tænd ovnen på 200 grader.
Riv marcipanen. Sukkeret opløses gå godt det kan lade sig gøre i æggehviderne, rør i det med en gaffel. Sær spartlen i køkkenmaskinen, så er det nemmere at få marcipanen rørt med æggehvide/sukkerblandingen. Hæld æggehvide/sukkerblandingen i lidt efter lidt, til det får den konsistens, som du ønsker. Jeg brugte det hele og jeg synes konsistensen var fin.
Kom massen i en tyllepose med tylle nr. 8, den brugte jeg. Jeg fik 90 stykker kransekager i alt, men det kommer jo også an på størrelsen, af stykkerne.
Jeg bager kransekagestykker ved 200 grader i 14 - 18 minutter, det kan variere alt efter hvordan din ovn varmer, så hold øje med dem, så de ikke bliver for brune.
Når stykkerne er kølet af, fryser jeg dem evt. til næste dag, hvor jeg smelter chokolade inden jeg tager stykkerne ud af fryseren. Jeg dypper stykker i chokoladen, og vender dem med bunden op, på et stykker bagepapir, til chokoladen er stivnet. Derpå lægger jeg dem tilbage i beholderen, med bagepapir mellem lagene.
Jeg tænker at tage kransekagestykkerne ud og anrette ca. 15 minutter før nytåret starter kl. 24.00. De kan faktisk godt spises direkte fra fryseren, og tør ret hurtigt op.

Jeg dyppede dem med kirsebær i hvid chokolade og dem med mandel og hasselnødder i mælkechokolade, bare for at lave det lidt anderledes.


Rigtig godt nytår og velbekomme....

Kommentarer