9. december - Pebernødder, de bedste

Der er noget med pebernødder, det er ikke helt det samme, hvis de ikke er der og her i familien, kan vi bare godt lide at lave dem selv. Jeg har fundet en opskrift og har selv lavet om på den, så den passer til vores smag hos os. Se med og lav senere....


Der er rigeligt til alle....


Synes der gerne må komme citronskal i pebernødderne....


Dejen er samlet og klar til at komme på køl....


Dejen er rullet ud og skåret i rette stykker....


Trillet let og lagt på bageplade med bagepapir....


Sådan ser pebernødderne ud, uhmmmm....



Pebernødder, de bedste (Bettelaus)
250 g smør
250 g sukker
reven skal fra 2 økologiske citroner
1 tsk. stødt, ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. sort peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 dl A-38
500 g hvedemel

-Smør, reven citronskal og sukker piskes godt sammen, så sukkeret bliver pisket godt ud. Tilsæt forsigtigt A-38, ved lav hastighed i starten. Alle de tørre ingredienser, mel og krydderier, sigtes i dejen og røres godt på maskine, til dejen bliver nogenlunde fast - brug ikke piskeriset her. Ælt dejen sammen med hænderne. Her kan du så vælge, at lægge dejen på køl og tage den ud ca. ½ time, før du skal bruge den, eller du kan rulle dejen ud til pølser, skær dem i passende stykker, tril og bag.
Ovnen skal varmes op til 175 grader og pebernødderne skal bage 8 - 9 minutter. De skal have farve, men hold øje med dem, da ikke alle ovne bager ens.
Dejen hæver i ovnen og pebernødderne bliver større end man nok lige havde troet, og da de faktisk ikke flyder ret meget ud, under bagning, så kan sættes rimelig tæt på bagepapiret.

Når pebernødderne er helt kolde, kommer alle smagene rigtigt frem og det sorte peber giver lige lidt bid. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du eventuelt bruge hvid peber eller ½ tsk. sort peber.

Jeg kunne godt finde på, at komme mere kanel og citronskal i næste gang, men ellers synes jeg de er helt perfekte.



Velbekomme....

Kommentarer