12. december - Fødselsdagslagkage med hvid chokolade og citron

På min fødselsdag den 10. december laver jeg altid et par lagkager til gæsterne, og det gjorde jeg også i år. Jeg skriver opskriften efter billederne.
Se med og lav senere.




Det fine resultat.




Hvid chokolade og citronskal til cremen.




Cremen skal på køl og skal dækkes helt med husholdningsfilm, helt ned på overfladen.




Marcipanbund.




Marcipanbunden smøres med lemoncurd.




Lagkagen samles skiftevis med bund, lemoncurd, creme, bund, creme og bund/top.




Chokoladepynt og krymmel.




Set ovenfra.




Fint snit og lige dele fyld og bund.


Fødsesdagslagkage med hvid chokolade og citron
1 pk. lyse lagkagebunde
Lemoncurd

Creme med hvid chokolade og citronskal: (kan med fordel laves dagen før og piskes, når lagkagen skal lægges sammen)
200 g hvid chokolade, hakkes i mindre stykker
reven skal fra 2 økologiske citroner
7 dl følde
- Kom den hakkede chokolade op i en skål, der kan tåle varme, sammen med den reven citronskal. Varm fløden op til lige før det koger og hæld det over citronskallen og den hakkede hvide chokolade. Rør rundt til chokoladen er opløst. Læg husholdningsfilm helt ned på overfladen, så der ikke er luft bobler inde under. Sættes på køl, gerne til dagen efter, ellers skal det laves om morgenen, så det kan nå at køle helt ned til om eftermiddagen.
Når du skal lægge lagkagen sammen, rører du forsigtigt i cremen, for at løsne den chokolade der eventuelt er stivnet lidt. Pisk derefter cremen op til en dejlig ensartet og fyldig konsistens. Pisk endelig ikke for længe, da cremen så kan skille.


Marcipanbund (ca. 22-24 cm diameter):
200 g marcipan
100 g sukker
3 æggehvider
- Riv marcipanen og bland med de andre ingredienser til massen er ensartet. Hældes i en form og bag i ovnen ca. 20 minutter ved 200 grader, til bunden er gylden på toppen. Det svinger lidt fra ovn til ovn, hvordan de bager, men tjek efter, så bunden ikke bliver alt for mørk. Tag ud af ovnen og køl af.

- Start med at lægge marcipanbunden nederst, smør den med et passende lag lemoncurd, alt efter smag. Kom derefter et lag af den piskede hvide chokolade creme på og læg derpå en lagkagebund, kom mere creme på og den sidste bund. Smør toppen og gem det resterende creme til at smøre kagen op med dagen efter. Kagen sættes på køl.
Du kan smøre kagen op og pynte den før gæsterne kommer og sæt på køl. Tag den fra køl ca. 10 min. før servering.

Du kan også bare bruge de købte bunde og du behøver ikke lave marcipanbunden, men jeg synes den smager rigtig godt til. Citronen i cremen smages svagt og lemoncurd på den nederste bund giver et friskt pift til kagen.
Dejlig frisk og let kage.
Jeg laver altid mine lagkager mindre end den ''normale'' størrelse og skærer derfor altid købe bundene til, når jeg en sjælden gang bruger dem.



Velbekomme og god fornøjelse.










Kommentarer