Så er der endnu en fødselsdagslagkage, denne gang med orangechokolade. Den var altså virkelig god, ikke tung selvom den var med chokoladebunde og chokoladefyld. Uhmmmmm.
Jeg skriver opskriften efter billederne. Se med og lav senere.
Den smager rigtig godt og med en skøn smag af appelsin.
Chokoladen hakkes og smelter i varm fløde.
Første bund smøres med den hjemmelavede appelsinmarmelade, undlod dog mandlerne, selvom de helt sikkert kunne bruges som lidt knasende fyld.
Chokoladecremen er pisket op og bliver lagt på laget af den hjemmelavede appelsinmarmelade.
Den færdige lagkage, som er smurt op med noget af den overskydende chokoladecreme.
Set oppefra.
Frisk og fyldig smag.
Fødselsdagslagkage med orangechokolade (ca. 22-24 cm).
3 købte chokoladebunde (for at gøre det nemt, bare engang i mellem)
Chokoladecreme:
200 g orangechokolade 70%
7 dl fløde
Hjemmelavet appelsinmarmelade eller købt
-Lav først chokoladecremen. Hak chokoladen i mindre stykker og kom dem i en skål, som kan tåle varme. Opvarm fløden til lige under kogepunktet. Hæld den over den hakkede chokolade og rør til al chokoladen er smeltet. Læg herefter husholdningsfilm helt ned på overfalden af den varme chokolademasse, så der ikke kommer luftbobler inde under. Stilles på køl til dagen efter eller du kan lave den om morgenen og lægge lagkagen sammen om aftenen, bare chokolademassen er helt kold. Rør forsigtigt rundt i den helt kolde masse og pisk til en en ensartet og fyldig masse. Pisk ikke for meget og forlænge, da cremen derved kan skille.
Læg derefter lagkagen sammen. På første bund lægges et lag med hjemmelavet eller købt appelsinmarmelade og derefter et lag med chokoladecremen, ny bund, chokoladecreme og tilsidst en bund. Smør overfalden med lidt creme.
Lagkagen stilles på køl til dagen efter, for at sætte sig. Dagen efter kan du smøre kagen op og pynte den. Stil på køl og tag den ud ca. 10 min. før servering.
Velbekomme.
Kommentarer
Send en kommentar