14. december - Flæskesvær, hjemmelavede i olie

Da jeg skulle lave rullepølse, fik jeg skåret sværen fra, men fik den med hjem. Jeg ville gerne prøve at lave hjemmelavede flæskesvær, som vi gjorde da jeg var lille, når vi havde fået en hel gris hjem.
Jeg skriver fremgangsmåden efter billederne.




Sprøde, knasende og saltede flæskesvær.




Sværen var saltet sammen med slaget til rullepølsen, og slagteren havde også skåret sværen i strimler.



Flæskesvær, hjemmelavede i olie
500g svær i strimler (denne mængde er vejledende og det er den mængde jeg brugte)
1 liter rapsolie
salt

- Olien varmes godt op, så det syder, når du stikker enden af en tændstik ned i olien (ende UDEN svovl). Tag en lille håndfuld strimler og lad dem koge i olien til olien ikke rigtig bobler mere, så skulle de være sprøde nok. Tag dem op fra olien med en si-ske, læg dem på et fad med køkkenrulle, så olien kan suges op. Salt flæskesværene med det samme, så saltet kan hænge fast.

Servér lune eller lad dem køle helt af. Uhmmm knasende lækre.



Velbekomme.

Kommentarer