Sneglekage med æble og marcipanremonce

Det er snart 10 måneder siden, jeg lavede noget her på bloggen sidst. Det har været et hektisk forår med fagprøve skrivning, færdiggørelse af min uddannelse til lægesekretær, reception og opstart på nyt job. Der har været nok at se til, men jeg har heletiden haft bloggen i baghovedet, og nu er der lidt luft og tid igen til at dele opskrifter, og hvad der ellers rører sig i hverdagen med jer.

I dag har jeg bagt en sneglekage, hvor der skulle æbler i dejen og vores æbletræ, har for første gang i de snart 5 år vi har haft træet givet æbler, som nu kan høstes. Hvor er det bare skønt at kunne plukke æbler fra egen avl. Opskriften kommer efter billederne, se med og lav senere....


Elstar-æbler fra haven....


Udrullet dej med remonce og revet marcipan....


Fine snegle klar til ovnen....


Bagte og det dufter i hele huset....


Lækkerier....


Klar til servering....


Bløde og lækre....



Sneglekage med æbler og marcipanremonce ca. 28 stk.
Dej:
2 dl mælk
1½ dl koldt vand
25 g gær
350 g revene æbler
2 tsk salt
2 tsk. kanel
2 tsk. vanillesukker
500-650 g hvedemel

Remonce:
200 g smør, jeg rev det på den grove side af rivejernet
100 g brun farin
150 g marcipan eller mere hvis du bare elsker marcipan

- Lun mælken og hæld den i en skål, tilsæt vand og opløs gæren heri. Riv æblerne groft. Kom de revne æbler og salt i væsken. Tilsæt hvedemelet, hvori kanel og vanillesukker er tilsat. Jeg startede med 500 g hvedemel og ælt det godt, og derefter tilsatte jeg det resterende hvedemel, ælt dejen godt, det er lidt klistret, men det skal det være.
Sæt til hævning i 30 min tildækket et lunt sted. Slå dejen ned på et meldrysset bord, rul dejen ud til 30 x 40 cm.
Jeg rev smørret groft, da jeg ikke havde fået det ud af køleskabet, så det kunne nå at få stuetemperatur. Det var nemt nok at få rørt sammen med det brune farin. Det kan også gøre på køkkenmaskinen.
Sæt klatter af remoncen på dejen, og tryk dem forsigtigt ud med fingrene bagefter. Riv marcipan henover remoncen på den grove side af rivejernet.
Rul dejen sammen, som til en roulade. Jeg trak dejen lidt længere. Skær dejen i skiver i 1 cm tykkelse, så får du næsten 30 stk., og skærer du dem i ca. 2 cm tykkelse, så får du højere, men færre snegle - det er lidt en smagssag - der er lækre i begge tykkelser.
Lad dem efterhæve tildækket i 15 minutter. Forvarm ovnen til 200 grader og bag sneglene i 15-20 minutter til de er gyldne. Afkøl sneglene og rør en glasur af flormelis og vand og dekorer sneglene.

Du kan med fordel komme glasuren i en tylle og klip hul i enden og lav mønster på sneglene, som du nu har lyst til.



Velbekomme....

Kommentarer