18. december - Valnøddelagkage fra Svinkløv

Til min fødselsdag, som nu ligger nogle dage tilbage, der lavede jeg en lagkage, som oprindelig er fra Svinkløv badehotel. Den er nem og lige til at lave, og så smager den bare rigtig godt. Se med og lav senere.




Lagkagen kan serveres ganske som den er, men jeg lavede noget ekstra og det kan du se længere nede....




Karameliserede valnødder....




Valnødderne hakkes groft....




Chokolade hakkes groft....




Valnødder og chokolade blandes med flødeskum....




Sådan ser lagkagen ud, når den er samlet og klar til servering....




Jeg lavede juletræer af smeltet chokolade....




Og lavede nok til at lave en lille skov....



Valnøddelagkage (Svinkløv)
125 g valnødder
100 g sukker
125 g chokolade
8 dl fløde

Glasur: (jeg skiftede mokkasmagen ud med Baileys)
Flormelis
Baileys
Valnødder til pynt
Chokolade juletræer

Chokolade juletræer:
Chokolade
Sukker pynt

-Jeg købte mine lyse lagkagebunde, hvilket er sjældent, men nogle gange nogle gange nødvendigt.
Smelt sukkeret på en pande til gylden karamel, tilsæt de 100 g valnødder og rør rundt med en  træske til alle valnødderne er dækket af karamel. Hæld det på bagepapir og skær det i grove stykker, når det er kølet af. Chokoladen hakkes groft. Fløden piske stiv og de hakkede valnødder og den hakkede chokolade vendes i.
Lagkagen samles skiftevis med en bund, halvdelen af fyldet, endnu en bund resten af fyldet og den sidste bund lægges på. Dækkes til og sættes på køl til dagen efter.

Til chokolade juletræerne skal du smelte chokolade over vandbad, der er ikke nogen angivelse af gram, da det komme an på hvor mange, hvor tykke og hvor høje eller lave du vil have juletræerne. Der skal bare smeltes noget chokolade :D
Når chokolade er smeltet, hældes den over i en tylle og der klippes et lille hul, så chokoladen kan løbe ud. Du laver et juletræ, det behøver ikke ligne 100%, men det skal blot ligne en smule. Stammen kan laves så lang, at juletræerne kan stikkes godt ned i lagkagen.
Juletræerne kan pyntes med farvet sukkerpynt, inden de sættes på køl. Juletræerne sættes på køl og når de er stivnet, vendes de om og der lægges endnu et lag chokolade over dem, igen i et tilfældigt mønster. Sættes på køl til dagen efter og stikkes i lagkagen lige inden servering.

Dagen efter:

Lagkagen tages ud fra køl 15 min før den skal serveres. I mellemtiden laves glasuren af flormelis og Baileys. Røres sammen til en let konsistens, den skal ikke kunne smøres ud, men den skal selv kunne løbe ud lige til kanten. Drypper glasuren ned langs kanten gør det slet ikke noget, det ser bare lækkert ud.

Valnødder lægges rundt i kanten på lagkagen og de kolde chokolade juletræer stikkes ned i lagkagen, så det ligner en lille skov.



Velbekomme.


Kommentarer