Squashfrikadeller med hasselnødder

Jeg ville prøve noget andet til aftensmaden i stedet for de traditionelle frikadeller, som bare er så nemme at lave og derfor sikkert ofte havner på de danske borde til aftensmad. På mit arbejde, var der nogen, som talte om Claus Dalbys opskriftsbog og jeg fandt en dejlig opskrift på squashfrikadeller og den opskrift kommer her. Ved at lave vegetar-frikadeller kan man få flere grøntsager på menuen og det var lige præcis det, som jeg kunne lide ved vegetar opskrifterne.
Se opskriften efter billederne, som jeg lavede den ( så ikke helt efter Claus Dalbys opskrift).


De færdige frikadeller, som er stegt helet perfekt med en flot skorpe....




''Farsen'' trykkes fri for væde....



Alle ingredienserne klar til at blive blandet....



Så er ''dellerne'' på panden....



Lagde frikadellerne på et stykke køkkenrulle, så det kunne suge det overskyende fedtstof....



Squashfrikadeller med tilbehør af guacamole og blandet kålsalat....


Squashfrikadeller med hasselnødder - Claus Dalby.
200 g hasselnødder
400 g squash
200 g kartofler
2 små skalotteløg
3 fed hvidløg
1½ tsk. tørret rosmarin
4 spsk. chiafrø
100 g havregryn
2 dl mandelmælk
salt og peber
olie til at stege i

- Rist hasselnødderne på en varm og tør pande, de skal lige netop tage farve og ''poppe'' lidt. På den måde frigøres hinden. Blend squash, kartofler og hasselnødder i en foodprocessor. Alternativt kan squash og kartofler rives og nødderne hakkes fint med en kniv. Læg farsen på et viskestykke og knug så meget væde ud som muligt.
Hak løgene fint og knus hvidløget og steg det i lidt olie. Rør løgene i farsen sammen med rosmarin, chiafrø, havregryn og mælk. farsen skal være ret fast. Smag til med salt og peber.
Lad farsen hvile ca. ½ time.
For frikadellerne i den størrelse, som du synes er fin. Jeg fik 17 frikadeller ud af det, og de var sådan almindelig størrelse. Frikadellerne skal presses godt sammen indende lægges på panden og steger færdige.

Frikadellerne tror jeg kunne være god til madkurven til sommer, og de smager nemlig også godt kolde. De mætter rigtig godt.



Velbekomme.

Kommentarer