Persillehummus

Jeg elsker persille og synes, det er en rigtig fin krydderurt, som gør så meget godt i mange retter på den ene eller den anden måde. Jeg er også ret vild med hummus så, hvorfor ikke kombinere disse to? Og det var så det, jeg gjorde. 
Jeg skriver opskriften efter billederne.



Ingredienserne før de blendes i minihakkeren....




Det er denne dåse kikærter jeg bruger....




Parmesanost skal der til....




Lækker færdiglavet persillehummus....



Persillehummus 1 portion.
½ pose frosset persille eller mere, hvis du synes (jeg havde ikke mere friskt i haven)
½ dl olivenolie
½ dl vand
2 fed hvidløg
50 g revet parmesanost
½ dl solsikkekerner
1 ds. færdigkogte kikærter + ½ dl vand
Smag til med salt

-Jeg startede med at skylle kikærterne i rent vand for at skylle lagen væk. Jeg kom derefter kikærter i min minihakker og tilsatte ½ dl vand, da det gør det nemmere at blende kikærterne og gør også det færdige resultat tyndere i konsistensen. Da de var blendet kom jeg massen over i en skål. 
Jeg skar parmesan i passende stykker og kom alle de resterende ingredienser (undtagen kikærterne) i minihakkeren og blendede dem til en fin pesto. Jeg hældte pestoen over kikærterne og blandede det sammen til persillehummus og anrettede derefter i en skål og satte på køl indtil det skulle bruges.

Hvis man ønsker den tykkere konsistens, kan man undlade at bruge vand, når man blender kikærterne.



Velbekomme.




Kommentarer