Brownie med kokostopping

 Brownie, bare ordet får mine tænder til at løbe i vand og tilføjer man kokostopping, så er det helt klart en opskrift jeg skal afprøve. Dette gjorde jeg lørdag eftermiddag og vi nød kagen om aftenen og ikke mindst dagen efter. Jeg skriver opskriften efter billederne.



Det smukke og velsmagende resultat....




De tørre ingredienser....



Brownie-bunden før den bliver bagt....



Efter bagning....



Færdigbagt med kokostopping....



Endnu et billede af en kage, der absolut skal smages....



Brownie med kokostopping 
150 g smør
3 æg
250 g sukker
1 tsk. vanillesukker
½ tsk. salt
45 g rent kakaopulver
180 g hvedemel

Kokostopping
175 g kokosmel
1 1/4 lys sirup
125 g sukker
75 g smør
1 1/4 mælk eller piskefløde

-Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smørret ved lav varme. Pisk æg, sukker og vanillesukker luftigt, og vend smørret i blandingen. Bland salt, kakao og mel og vend det sammen med de øvrige ingredienser. Hæld dejen i en springform eller ovnfast fad, ca. 20 x 30 cm i diameter. Bag kagen i ca. 15 minutter.

Kokostopping:
Bland alle ingredienserne i en gryde og varm indholdet op. Rør rundt, så ingredienserne smelter sammen. Lad indholdet simre i 5 minutter. Hæld kokosmassen over brownie-bunden, når den har bagt i 15 minutter.Ladderefterkagen bage i ovnen i yderligere 10 minutter eller til kokostoppingen er blevet let gylden. Lad kagen køle af inden servering.

Kagen smager skønt på dagen og smager himmelsk dagen efter, hvor brownien er blevet lidt mere gennemvædet af kokostopping.
Da der ikke bruges brun farin i denne opskrift er toppingen mere lys end man er vant til til en drømmekage fra Brovst.



Velbekomme.




Kommentarer