Fødselsdagsboller, nemme

Der er ikke noget bedre end duften af nybagte, lune boller og nybrygget kaffe eller varm chokolade på en fødselsdag, lige inden gæsterne kommer. Endnu bedre er det at være gæsten, det bliver mødt med denne helt vidunderlige duft, der byder velkommen til fest og hygge. Det er bare så hyggeligt med fødselsdage, sådan har jeg det i hvert fald. Og denne opskrift gjorde alle forberedelserne nemme at gå til og det må gerne være nemt, selv på en fødselsdag, når bare det smager godt og gæsterne er glade. Se opskriften efter billedet.


Et rigtig fint billede - det er da hyggeligt....


Fødselsdagsboller, nemme (16 stk.)
50 g gær
8 spsk. vand
3 dl mælk
6 tsk. sukker
kardemomme, jeg bruger altid rigeligt - elsker kardemomme (kan udelades)
2 tsk. vaniljesukker
1/4 tsk. salt
½ dl olie, smagssneutral
600 g hvedemel

Pensling: 
1 helt æg

-Opløs gæren i lunkent mælk og vand. Tilsæt det øvrige, men kun halvdelen af melet- Ælt dejen sammen og ælt efterhånden mere af melet til dejen slipper skålen.
Tril dejen til en lang pølse og skær i passende stykker og form til boller. Stil bollerne på en bageplade med bagepapir, dæk bollerne med et rent klæde og stil til hævning i 10-20 minutter. Tænd ovnen på 225 grader, når halvdelen af hæve tiden er gået, så ovnen er varm, når boller skal ind i ovnen.
Efter hævning pensles med æg og bages i den forvarmede ovn (225 grader) almindelig ovn. Hold øje med bollerne, da ikke alle ovne bager ens.



Velbekomme og rigtig god fornøjelse.


Kommentarer