Bagte græskar - Honey Bear

 Jeg vil lige vise, hvordan man også kan bruge mindre hele græskar på en fin måde, som tilbehør til diverse retter i stedet for søde kartofler eller bagte kartofler. Jeg skriver opskriften efter billederne.


Disse græskar hedder Honey Bear og efter tilberedning får de en sød smag, som minder meget om sød kartoffel og som  måske endda er en smule mere sød....


Græskarret skåret over og klar til at blive udhulet....


Nu udhulet og klar til olie og krydderier....


Der var lige plads til 2 græskar....


De færdige græskar - klar til servering....



Bagte græskar

-Først skæres toppen af græskarrene, så du kan skrabe kernerne ud. Herefter kommes lidt smør eller olivenolie, eventuelt nogle krydderurter ned i de udhulede græskar. De afskårne toppe lægges herefter tilbage på græskarrene og de bages i ovnen ved 190 grader i ca. 30 min. eller indtil frugtkødet er blødt. 
Græskarrene serveres hele og det lækre bagte gyldne frugtkød kan spises med ske.

Græskarrene er søde og lidt fede i konsistensen, så de kan godt tåle lidt syre. Jeg tænker, at jeg næste gang vil fylde en god kryddersmør i græskarrene tilsat noget syre i form af citrus eller måske noget balsamico. I denne opskrift har jeg ikke haft lagt toppen på græskarrene imens, de var i ovnen, hvilket gjorde, at de fik en lidt tør overflade, men de smagte helt fantastisk.
Jeg havde tilberedt 1 græskar pr. person og man kan jo se på størrelsen om der evt. kan være 2 personer om 1 græskar alt efter, hvor meget tilbehør der ellers er til maden.


Velbekomme....










Kommentarer