19. december - Fudge med hvid chokolade, peanuts og tranebær

 Fudge - er noget, som jeg skal til at eksperimentere lidt mere med og få noget lækkert ud af ganske få ingredienser og på relativt kort tid. Den som jeg vil vise her er sød og fuld af smag og fylde fra tranebær og peanuts.


Det færdige resultat lige til at komme på køl.


Hakket hvid chokolade.


Meget groft hakkede peanuts og tranebær.


Kondenseret mælk, appelsin og chokolade.


Massen er smeltet over vandbad og klar til peanuts og tranebær.


Den færdige fudge klar til køleskabet.


De udskårne fudge klar til servering.



Fudge med hvid chokolade, peanuts og tranebær
75g peanuts
1 usprøjtet appelsin
200g hvid chokolade
200g kondenseret mælk
75g tranebær

- Hak peanuts meget groft. Vask appelsinen og riv skallen. Hak chokoladen groft. Kom den kondenserede mælk, chokolade og appelsinskal i en skål og varm det op over vandbad, så det smelter. Rør godt rundt. Fjern skålen fra vandbadet. Kom peanuts og tranebær i blandingen.
Beklæd en form, der måler ca. 10 x 20 cm, med bagepapir og hæld chokolademassen deri og stil formen på køl i mindst 4 timer eller gerne til dagen efter. Skær fudgen ud i stykker på 2x2 cm eller i stykker, som du synes er passende og servér.

Jeg havde et lille aflangt fad (11cm x 23cm) og der kunne massen lige præcis være i. Jeg forede fadet med husholdningsfilm og dækkede også fudgen med dette, da det skulle på køl. Jeg tænker, at denne blanding er sød og lige bliver brudt en smule med den let syrlige tranebær.


Rigtig glædelig jul.




Kommentarer