22. december - Brændte hasselnødder

 Brændte mandler det er bare lækkert og brændte hasselnødder er bare rigtig lækkert og dét er det bare. Næste gang jeg laver brændte hasselnødder, så vil jeg tilsætte kanel, hvilket får vand/sukker blandingen til at bruse lidt op og massen bliver derved lidt mere tør, men hænger alligevel godt fast, som ved de brændte mandler.


Har købt disse afskallede hasselnødder i Lidl (frivillig reklame).


Hasselnødderne i vand/sukker blandingen på panden.


Blandingen koger godt og rør endelig rundt hele tiden.


Ja, de brændte hasselnødder har lidt ''fødder'', men det bliver de ikke ringere af.


Brændte hasselnødder på et nye julefad.


Brændte hasselnødder
200 g afskallede hasselnødder ( du kan også selv gøre det eller ''brænde'' dem med skallen på)
200g sukker
3/4 dl vand
evt. 1 tsk. kanel eller vanilje - eller begge dele.

-Alle ingredienserne kommes på en pande. Tænd og rør i blandingen hele tiden. Blandingen koger op og vandet fordamper. Så snart at blandingen begynder at virke tør, kan der drysses kanel eller vanilje henover den let tørre blanding på panden inden sukkeret begynder at smelte igen. Det skal gå lidt tjept, når der drysses krydderi henover, røres og så færdig - hæld ud på en bageplade med bagepapir og skil nødderne ad, så godt du kan. Nu har hasselnødderne en grov og nubret overflade, som jeg godt kan lide.
Du må prøve dig frem og se, hvor meget krydderi du bryder dig om, at hasselnødderne skal smage af om overhovedet noget. 
Måske foretrækker du dem blot med sukker og det er helt fint. I så fald skal du lade blandingen blive på panden, til sukkerblandingen smelter og bliver blank. Derefter skal det gå lidt tjept, så hasselnødderne ikke brænder på og hæld dem over på en bageplade med bagepapir.

I forhold til at brænde hasselnødder med skallen på, så har jeg ikke prøvet det. Jeg kunne forestille mig, at de måske kan brænde på lidt nemmere end, hvis de er afskallede blot en tanke, for jeg ved det ikke.


Rigtig glædelig jul.





Kommentarer