3. december - Chokolade muffins med chokolade stykker

Er der noget bedre end en lækker, blød, saftig og smagfuld chokolade muffin med smeltede chokolade stykker....nej vel? Jeg elsker det og endnu bedre, når der samtidig er en god kop kaffe inden for rækkevidde. Duftende muffins og julehygge - ej hvor er det hyggeligt. Jeg skriver opskriften efter billederne.


De færdige lækre, smagfulde og ikke mindst velduftende chokolade muffins....


Chokolade muffins inden de bages i ovnen....


Uhmmm kunne ikke lade være...det ser altså lækkert ud....


Så er der serveret og husk kaffen eller en kop varm kakao, så er der fyldt op på chokolade-kontoen....


Chokolade muffins med chokolade stykker (16 stk)
250 g mel
50 g kakao
1 tsk. natron
1 tsk. vanilje
225 g sukker
100 g smeltet smør (jeg brugte flydende margarine)
3½ dl kærnemælk (tykmælk/skyr/yoghurt naturel)
1 æg
100 g mørk chokolade (chokolade knapper)

-Tænd ovnen på 175 grader varmluft. 
Bland de ''tørre'' ingredienser og tilsæt de ''våde'' ingredienser og rør sammen med en ske. Dejen er let at røre sammen, så det ikke kan betale sig at tage køkkenmaskinen i brug. Chokoladen røres i dejen. Dejen kommes i muffinforme af papir eller silicone - fyld formene 2/3 op med dej. Drys evt. nogle chokolade stykker på toppen af hver muffin. Bages ved 15 minutter ved 175 grader varmluft. De bagte muffins må gerne være lidt fugtige indeni.

Jeg brugte Callebaut chokolade 54% og nogle gange bruger jeg mælkechokoladen (jeg får ikke noget for at nævne Callebaut, men fortæller det blot til din information, hvad jeg synes er godt). Man kan bruge lige præcis dén type chokolade man allerbedst kan lide og jeg er sikker på at dine chokolade muffins bliver rigtig gode.


Rigtig glædelig jul....





Kommentarer