7. december - Julemarmelade

Julemarmelade er også noget, der hører min jul til. Det er fuldt af smag og varme krydderier og så smager det godt i lagkager, på brød mv. Jeg plukkede lidt i fra en anden opskrift og satte mit eget præg på marmeladen og det blev den ikke ringere af - vil jeg mene.


Uhmmm, det smagte altså rigtig godt....


Frosne bær og en stang vanilje ....


Varme krydderier....


Og en god håndfuld afskallede mandler....


Julemarmelade (1 glas og en smule)
400g frosne jordbær
300g frosne hindbær
1 tsk. stødt kanel
1 strøget tsk. stødte nelliker
1 strøget tsk. kardemomme
1 stand vanilje
1 god håndfuld afskallede mandler, hakket i ikke for små stykker
200g - 250g syltesukker

-Kog glasset af, som du skal bruge til marmeladen - du kan evt. bruge helt små patentglas og bruge marmeladen, som værtindegave. 
Kog jordbær og hindbær med 1 dl vand sammen med en stang vanilje, der er flækket på langs og kernerne skrabet ud (kernerne skal også i gryden) og koger i ca. 15 minutter til bærrene er tøet op. 
Tag vaniljestangen op og tilsæt krydderier, de hakkede mandler og syltesukker og kog videre i ca. 5 minutter. Nu er marmeladen færdig. Hæld marmeladen over på flere små glas eller 1 almindelig størrelse patentlågsglas. Du kan evt. lægge vaniljestangen tilbage i marmeladen, så den kan trækker mere smag ud i marmeladen.
Hvis du ikke ønsker stykker af jordbær og hindbær, kan du sagtens blende marmeladen, så den bliver glat. Hvis du blender marmeladen, skal du vente med at tilsætte de hakkede mandler.

En rigtig dejlig smagfuld marmelade, som giver juleglæden en ekstra tand og så er den ikke for sød.


Rigtig glædelig jul.






Kommentarer