10. december - Brændte mandler med vaniljesukker

 Det dufter bare så skønt i hele huset, når jeg laver brændte mandler og de er næsten spist før, at duften er ude af huset. Jeg har lavet disse med vaniljesukker, hvilket også gør dem lidt lysere. Se med og lav masser af dem i hele december måned.


Uhmmm, de smager bare rigtig godt....


Mandlerne ligger i boblende vand, sukker og vaniljesukker....


De færdige og absolut smagfulde brændte mandler....


Brændte mandler med vaniljesukker
100 g mandler
100 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
4 spsk. vand 

-Bland alle ingredienserne på en pande ved middel varme. Rør rundt hele tiden. Væsken begynder at tykne og vandet fordamper og sukkeret krystallisere igen og massen bliver tør i udtrykket. Rør hurtigt rundt, da sukkeret endelig ikke må smelte igen. Hæld straks mandler over på et stykke bagepapir, så de kan køle af, inden de spises.

Når mandlerne er kølet helt af opbevarer jeg dem i en papirspose eller i et glas med låg.


Rigtig glædelig jul.



Kommentarer