23. december - Cornflakes-toppe med flagesalt

 Nu er det snart ved at være juleaften, men først er der jo den skønne lille juleaften, hvor jeg skal forberede forskellige ting til juleaften. Jeg sætter skåle, fade, tallerkener mv frem. Bordet skal dækkes og der skal en fin rød juledug på. Træet er hentet ind og lysene er sat på og det står så fint på gulvet og pynter. Nu til cornflakes-toppene, dem har jeg ikke lavet i rigtig mange år, så det skulle da prøves af.


Sådan blev det velsmagende resultat....


De præsenterer sig ret godt....


En lækker kagedåse med cornflakes-toppe....


Cornflakes-toppe med flagesalt
200 g mørk chokolade
125g cornflakes
Lidt flagesalt og lidt til pynt
Metalskål
Termometer

-Start med at temperere chokoladen. Hæld ca. 2/3 af chokoladen op i en metalskål og sæt den over en anden gryde, hvori der er vand. Vandet må ikke røre metalskåle under bunden, da chokoladen så vil ødelægges. Varm vandet op, så chokoladen smelter og varm chokoladen op til 50 grader og max 55 grader. Når chokoladen har nået 50 grader, tager du metalskålen fra gryden med vand og rører i den til chokolademassen, når 28 grader. Derefter sætter du metalskålen over gryden med vand igen og varmer chokoladen op til 31 grader, så tilsætter du en lidt flagesalt og chokoladen er klar til at blive blandet i cornflaksene. Vend rundt indtil alle cornflaksene er dækkede af chokolade. 
Brug 2 teskeer og sæt massen i små toppe på bagepapir eller brug små papirforme, pynt med en anelse flagesalt inden chokoladen stivner.

Jeg brugte små papirforme til cornflakes-toppene og kom dem i en kagedåse og satte dem i udestuen, der er køligt, så holder de sig godt der.

Jeg vil lave dem igen og tilføje appelsinskal, som skal i, når chokoladen er smeltet. De smager ret godt, men der skal ikke for meget salt i.


Rigtig glædelig jul.



Kommentarer